Sygdom

Om din ret og pligt, når du er syg og dine rettigheder i forbindelse med børns eller pårørendes sygefravær.

Hvornår skal jeg melde mig syg?

Du skal give din arbejdsgiver besked om, at du er syg på den første sygefraværsdag. Du skal følge de regler, der gælder for sygemelding på din arbejdsplads. Typisk er en opringning ved arbejdstidens begyndelse tilstrækkeligt.

Det bør fremgå af arbejdsstedets retningslinjer eller personalepolitik, hvordan og hvornår man melder sig syg. Det kan også fremgå af dit ansættelsesbrev.

Det er altid dit ansvar at give besked i rette tid og på rette måde. Er du ikke selv i stand til at give denne besked, er det dit ansvar at sørge for, at der bliver givet besked under alle omstændigheder.

Når din arbejdsgiver er korrekt informeret om sygefraværet, er du ikke forpligtet til løbende at meddele, at du fortsat er syg. Hvis du kan sige noget om, hvornår du forventer at vende tilbage til arbejdet, er det dog almindeligt at orientere arbejdsgiver.

Skriftlig sygemelding

Din arbejdsgiver kan forlange, at du udfylder en Tro- og Love-erklæring (skriftlig sygemelding) på en særlig blanket hvor du erklærer, at du rent faktisk er syg. En skriftlig sygemelding kan som udgangspunkt tidligst kræves af arbejdsgiver fra anden fraværsdag.

Har jeg ret til løn under sygdom?

Som månedslønnet har du ret til sædvanlig løn under sygdom. Sædvanlig løn er den løn inklusive tillæg, du normalt får udbetalt.

Efter 30 dages sygdom modtager din arbejdsgiver sygedagpengerefusion fra din hjemkommune. Det betyder ikke umiddelbart noget for dig, men det er vigtigt, at du i den forbindelse udfylder de attester, som du får tilsendt fra din hjemkommune.

Som timelønnet har du som udgangspunkt ikke ret til løn under sygdom, med mindre det er aftalt med din arbejdsgiver. Du kan i stedet være berettiget til sygedagpenge fra din kommune.

Har jeg ret til erstatningsafspadsering ved sygdom?

Afspadsering gælder som en arbejdsdag, hvor du bare ikke gør tjeneste. Derfor vil sygdom på en afspadseringsdag ikke give adgang til en erstatnings-afspadseringsdag.

Hvis du afspadserer forud for din ferie og bliver syg i afspadseringsperioden, vil din efterfølgende ferie som udgangspunkt blive suspenderet, netop fordi ferien ikke er påbegyndt.

Du skal derfor også huske at sygemelde og raskmelde dig under afspadsering.

Hvad må jeg under sygdom?

Selvom du er sygemeldt, er du ikke forpligtet til at ligge hjemme under dynen.

Du er derimod forpligtet til at medvirke aktivt til at blive rask igen. Det betyder, at du skal følge den behandling, du bliver ordineret og i øvrigt opføre dig fornuftigt og ansvarligt.

Du må gerne gå en tur, tage til lægen eller på apoteket. Er du f.eks sygemeldt med stress eller en ryglidelse, kan det ligefrem være en del af behandlingen, at du kommer ud og bevæger dig.

Du kan tage ophold på andre adresser, selv om du er sygemeldt, blot skal opholdet medvirke til at fremme din tilbagevenden til arbejdet. Ved ønske om ophold i udlandet (EU-lande) skal du altid kontakte din læge og din hjemkommune.

Hvis du under dit sygefravær ikke opholder dig på din bopæl, er du forpligtet til løbende at holde dig ajour med e-boks, post, telefonbeskeder og e-mails fra arbejdsgiver og din hjemkommune.

Hvilke regler gælder ved læge- og tandlægebesøg?

Du bør altid undersøge, hvilke retningslinjer der gælder for læge- og tandlægebesøg i arbejdspladsens personalepolitik/retningslinjer.

Det er væsentligt at forholde sig til, hvad lægebesøget handler om. Hvis der er tale om et akut læge- eller tandlægebesøg, kan det sidestilles med sygdom, og så kan du gå til læge i arbejdstiden med fuld løn. Hvis du har ret til fuld løn gælder det også transporttiden og eventuel ventetid.

Ved almindelige lægebesøg, ambulant hospitalsbehandling, behandling hos speciallæge eller tandlæge har du pligt til at forsøge at placere fraværet under hensyntagen til arbejdspladsens tarv. Det vil sige, så vidt muligt uden for arbejdstiden, eller hvor det er til mindst gene for arbejdsgiveren.

For yderligere, se evt pdf med dom fra Østre Landsret

 

Længere tids sygdom

Er du syg i længere tid, skal du forberede dig på en sygefraværssamtale. At få lavet en fastholdelsesplan med din arbejdsgiver kan også være en mulighed.

Sygefraværssamtale med arbejdsgiver

Hvis du har været sygemeldt i længere tid har din arbejdsgiver pligt til at indkalde dig til en personlig samtale - en sygefraværssamtale.

Formålet med en sygesamtale er at fastholde dig i arbejdet. Fokus skal således være på din helbredelse, samt om der er noget, arbejdsgiveren kan gøre for at du (hurtigere) kan vende tilbage.

Til samtalen kan du og din leder i fællesskab udarbejde første del af en mulighedserklæring. Læs mere om mulighedserklæringer under 'Samtale om mulighedserklæring' længere nede på siden.

Sygefraværssamtalen skal gennemføres senest fire uger efter første sygedag. Der skal indkaldes med et rimeligt varsel (nogle få dage).

Føler du, at du er for syg til at deltage i sygefraværssamtalen, anbefaler Etf, at du kontakter din læge og får lægens vurdering. Vurderer din læge, at du ikke kan deltage i en personlig samtale med arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk.

Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale, eller at deltagelse kan forværre din sygdom, har du ikke pligt til at deltage.

Du kan opleve at blive kontaktet af din arbejdsgiver før der er gået fire uger. I mange tilfælde er kontakten fra arbejdsgiveren en del af arbejdsstedets personalepolitik. De fleste arbejdspladser har interne retningslinjer for samtaler under sygdom.

Tillidsrepræsentant med til møde

I nogle tilfælde er det en god idé at tage din tillidsrepræsentant med til samtalen. Hvis tillidsrepræsentanten ikke har mulighed for at deltage, kan du i stedet bede en ven om at deltage. Din arbejdsgiver taget referat af samtalen for at kunne dokumentere hvad der blev aftalt.

En sygefraværssamtale er ikke det samme som en tjenstlig samtale og bør derfor ikke på nogen måde handle om ansættelsesretlige konsekvenser. Såfremt du alligevel oplever, at samtalen udvikler sig i retning af en tjenstlig samtale, har du altid mulighed for at bede om en pause, hvor du eventuelt kan kontakte Etf.

Etf står altid til rådighed med vejledning og bistand. Du kan også kontakte Etf forud for samtalen og aftale, at en konsulent står til rådighed og yder bistand telefonisk, hvis du får brug for akut bistand under samtalen.

Samtale om fastholdelsesplan

Forventer du ikke at vende tilbage på arbejde indenfor otte uger fra den første sygedag, har du ret til at bede om en skriftlig fastholdelsesplan for, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejdet, udarbejdet i samarbejde med din arbejdsgiver.

Din arbejdsgiver kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis han vurderer, at der ikke er behov for en plan.

I modsætning til mulighedserklæringer kræver en fastholdelsesplan ikke din læges medvirken.

Læs mere

Skal jeg holde ferie, mens jeg er syg?

Du kan ikke afholde ferie, mens du er sygemeldt, da sygdom er en feriehindring. Du må vente med at holde ferie, til du er raskmeldt.

Hvis du vurderer, at du gerne vil afholde (en planlagt) ferie, kan du raskmelde dig i ferieperioden, afvikle ferien for så bagefter at sygemelde dig igen.

Din arbejdsgiver kan - som betingelse for at imødekomme anmodningen - kræve, at du kontakter din hjemkommune, før ferien påbegyndes, og aftaler en "teknisk raskmelding".

Den "tekniske raskmelding" sikrer arbejdsgiveren mod, at der starter en ny arbejdsgiverperiode ift. sygedagpenge, hvis du kommer tilbage fra ferie og fortsat er sygemeldt.

Læs mere: Etf's side om ferie og fridage

Erklæringer fra lægen

Din arbejdsgiver kan bede om forskellige former for lægelige erklæringer, der kan dokumentere din sygdom.

Samtale om mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring - også i tilfælde af kort sygefravær eller gentaget sygefravær. Den anvendes typisk i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er i tvivl om, hvilke arbejdsopgaver du som sygemeldt kan varetage og hvilke skånehensyn, der bør tages.

En mulighedserklæring består af to dele:

  1. Den første del udarbejder du og din arbejdsgiver i fællesskab. Her skal beskrives dine funktionsnedsættelser, de påvirkede jobfunktioner og de skånehensyn, der aftales mellem dig og arbejdsgiveren. Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Din arbejdsgiver kan kun kræve oplysninger om dine funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.  
  2. Den anden del af erklæringen udfyldes efterfølgende af din læge. Din læge skal på baggrund af erklæringens første del og en samtale med dig vurdere, om arbejdet kan genoptages helt eller delvist og i så fald på hvilke vilkår. Lægen kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed.

Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.

Din læge skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist, hvis intet andet fremgår.

Betales af arbejdsgiver

Mulighedserklæringen betales af din arbejdsgiver. Føler du, at du er for syg til at deltage i en samtale om mulighedserklæring, anbefaler Etf, at du kontakter din læge og får din læges vurdering.

Vurderer din læge ligeledes, at du ikke bør deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan samtalen afholdes telefonisk. Vurderer din læge, at du ligeledes er for syg til at deltage i en samtale pr. telefon, har du ikke pligt til at deltage i en samtale.

Læs mere

 

Fri attest

Din arbejdsgiver kan bede om en bekræftelse fra din læge på, at du er syg, samt hvor længe det forventes at vare. Lægen må ikke skrive diagnose eller andre sygdomsspecifikke oplysninger. Udtalelsen kaldes en "fri attest", og den betales af din arbejdsgiver.

I følgende situationer kan en ”fri attest” være relevant.

  • Hvis du ikke ønsker at deltage i en sygesamtale og gør gældende, at du er for syg til at møde op eller deltage pr. telefon
  • Du sygemelder dig i din opsigelsesperiode
  • Hvis du sygemelder dig i forbindelse med ferie, således at der foreligger en feriehindring
  • Hvis du er alvorligt eller længerevarende syg, og din arbejdsgiver påtænker at opsige dig af denne grund
  • Hvis er tidligere er udarbejdet en mulighedserklæring, og hvis der efter den periode, hvor uarbejdsdygtighed var forudsat, fortsat er tale om fravær. 

Funktionærlovens varighedserklæring

Har du været syg i 14 dage eller mere, kan din arbejdsgiver kræve af få oplyst den forventede varighed af sygefraværet. Oplysningen gives i en erklæring enten fra din egen læge eller af en speciallæge. Du vælger selv, hvilken relevant speciallæge der skal udstede erklæringen. Udgiften betales af arbejdsgiveren.

Arbejdsgiver har ikke ret til at få oplysninger om sygdommens art.

Flere speciallæger har ventelister, og det kan gøre det vanskeligt at få en tid til en konsultation. Det er dog vigtigt, at du bestræber dig på at fremskaffe erklæringen indenfor den af arbejdsgiver anførte frist. Det betyder, at det til tider kan være hensigtsmæssigt at kontakte flere forskellige speciallæger med henblik på at få en tid til en konsultation snarest muligt. Det er vigtigt, at du kan dokumentere, at du har forsøgt at få en tid hurtigst muligt.

Læs mere: Funktionærlovens § 5 stk. 4

Delvis sygemelding

Hvis du er syg, kan din læge give dig en delvis sygemelding frem for en fuldtidssygemelding. Det er vigtigt, at du ved en delvis sygemelding får aftalt arbejdstid og arbejdsmængde med din arbejdsgiver.

Den bruges når:

  • Du godt kan klare en del af dit arbejde (restarbejdsevne)
  • Når du ifølge lægen skal deltage i behandling.

Du skal have mindst fire fraværstimer om ugen ved en delvis sygemelding. Fravær pga. behandling kræver mindst to behandlinger pr. uge. Udover tiden til behandling inkluderer fraværet også tid til transport og ventetid.

Delvis raskmelding - delvis sygemelding kan anvendes for personer, der i en periode har vanskeligt ved at klare deres fulde normale arbejdsmængde, men som kan varetage en del af arbejdet. Det er en forudsætning at arbejdsgiveren er indforstået hermed.

Både delvis raskmelding og delvis sygemelding betyder, at du modtager din fulde løn, og at din hjemkommune refunderer arbejdsgiveren for sygefraværstimerne efter de første to uger.

Børns og pårørendes sygdom

Hvis dit barn eller dine nære pårørende bliver syge, kan der være ret til tjenestefrihed og i nogle situationer tjenestefrihed med løn.

Barns første og anden sygedag

Som offentligt ansat har du ret til hel eller delvis tjenestefrihed med løn ved barnets første og anden sygedag under følgende betingelser:

  • Barnet er under 18 år og bor hos dig
  • Fravær er nødvendigt af hensyn til barnet
  • Det er foreneligt med forholdene på din arbejdsplads

Barnets første sygedag er i udgangspunktet den første dag, hvor barnet er sygt, uanset hvilket tidspunkt sygdommen indtræder på. Barnets anden sygedag ligger i umiddelbar forlængelse af første sygedag.

Forældrene kan dele første og anden sygedag imellem sig, så den ene holder første sygedag, og den anden forælder anden sygedag. Men I kan ikke begge holde både første og anden sygedag.

I vurderingen af retten til fravær indgår en afvejning af barnet alder, sygdommens karakter og forholdene på arbejdspladsen.

Dagene regnes ikke som sygefravær.

Læs mere

Ulykke eller akut sygdom i din familie

Du har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i den nærmeste familie gør det påtrængende nødvendigt, at du er til stede øjeblikkeligt.

Det er praksis på den enkelte arbejdsplads som afgør om tjenestefriheden er med eller uden løn herunder definitionen af ”af kortere varighed”.

Læs mere

 

Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse

Er du ansat i en region eller kommune og har børn under 14 år, har du ret til tjenestefrihed med løn i op til ti arbejdsdage pr. barn indenfor 12 måneder i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse. Dette gælder også, hvis barnet opholder sig hjemme i forbindelse med indlæggelsen.

Ovennævnte fravær kan for begge forældre tilsammen ikke overstige ti arbejdsdage inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Arbejdsgiveren kan kræve dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Som ansat i staten har du ret til tjenestefrihed med løn i optil fem arbejdsdag.

Læs mere

Pasning af alvorligt syge børn

Barselslovens § 26 giver forældre til alvorligt syge børn under 18 år ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis man i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønnet arbejde.

Er du ansat i kommune, region eller stat og er betingelserne i dagpengeloven opfyldt, har du ret til sædvanlig løn. I en sådan situation skal du søge om dagpenge fra Udbetaling Danmark, og herefter kontakte din arbejdsgiver for at få hel eller delvis orlov med sædvanlig løn.

Er du privat ansat har du ret til dagpenge fra kommunen ifølge Barselsloven § 26.

Læs mere

Pasning af børn med nedsat funktionsevne mv.

Er du ansat i en region eller kommune, har du ret til tjenestefrihed for de timer, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste i henhold til bestemmelserne i § 42 i Serviceloven om pasning i hjemmet af et barn med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mv.

Er du ansat i staten er det alene din arbejdsgivers afgørelse, om der kan gives tjenestefrihed.

Læs mere

Pasning af pårørende, der ønsker at dø i eget hjem

Er du offentligt ansat har du ret til helt eller delvist fravær med sædvanlig løn, hvis der er bevilget plejevederlag. Plejevederlaget skal du søge om i din hjemkommune, og herefter kontakte din arbejdsgiver med henblik på at få tjenestefri med løn.

Læs mere

Sidst opdateret
31.03.2017