Hjem > Løn og arbejdsliv > Ferie og fridage

Ferie og fridage

Som lønmodtager har du krav på at holde ferie, og du optjener ret til feriepenge eller løn.

Ferie

Vær opmærksom på, at ansatte i staten er omfattet af andre vilkår end ansatte i kommuner og regioner. Kontakt da konsulent Mia Kambskard, mk@etf.dk tlf: 53 36 49 84

Hvor meget ferie har jeg ret til?

Ifølge ferieloven har du altid ret til at holde fem ugers ferie i løbet af et ferieår, uanset om du har optjent ret til ferie med løn.

Som offentligt ansat har du ret til seks ugers ferie, også selv om du ikke har optjent seks uger med løn. Du er omfattet af de ferieaftaler, som Etf har indgået.

Læs mere: § 8 ferieaftalen, hhv. for personale i kommuner og regioner

Som privat ansat er du som minimum omfattet af Ferieloven. Derudover skal du tjekke hvilke aftaler, der findes på din arbejdsplads, i din ansættelseskontrakt eller overenskomst.

For alle gælder Ferielovens bestemmelser:

Hovedferien

Du har ret til tre ugers sammenhængende hovedferie fra 1. maj til 30. september, men du skal som minimum holde to ugers ferie i sammenhæng. Mere end tre ugers ferie i sammenhæng skal du aftale med din arbejdsgiver.

Læs mere: Aftale om ferie § 10, hhv. for personale i kommuner og regioner

Tidspunktet for afholdelse af hovedferie skal varsles tre måneder før af din arbejdsgiver.

Restferien

Restferieperioden er fra 1. oktober til 30. april. Den bør normalt ikke afholdes i mindre perioder end én uge i sammenhæng. Men du kan dog lave en anden aftale med din arbejdsgiver.

En ferieuge er syv løbende kalenderdage. Arbejder du fast fra mandag til fredag er weekenden derfor omfattet af ferieugen.

Læs mere: § 11, stk. 2 i ferieaftalen hhv. for personale i kommuner og regioner

Du råder i højere grad selv over den sjette ferieuge og kan selv bestemme, hvordan du afholder feriedagene. Fratræder du et job, udbetales den sjette ferieuge, hvis du ikke har brugt den.

 

Hvordan optjener jeg ferie?

Optjeningsår og ferieår

Optjeningsåret går fra 1. januar til 31. december i det kalenderår, der går forud for ferieåret.

Ferieåret går fra 1. maj til 30. april det følgende år. Inden for den periode afvikler du den ferie, du har optjent.

Offentligt ansatte optjener i løbet af et helt optjeningsår seks ugers ferie. Det svarer til 18,5 time pr. måned ved fuldtidsbeskæftigelse (37 timer om ugen).

Læs mere: § 5 i ferieaftalen, hhv. for personale i kommuner og regioner

Hvad har jeg ret til i feriepenge?

Var du ansat på arbejdspladsen i optjeningsåret, får du din faste løn under ferien.

Har du ikke optjent ferie med løn på din arbejdsplads, bliver du trukket for hver ferietime, du afholder. Men i stedet kan du hæve feriegodtgørelse fra en evt. tidligere ansættelse. Hvis du er eller har været ledig eller studerende, kan du have ret til feriedagpenge fra A-kassen.

Derudover får du som offentligt ansat udbetalt særlig feriegodtgørelse én gang årligt med aprillønnen.

Beskæftigelsesgrad

For ansatte i kommune og region er det beskæftigelsesgraden - og dermed lønnen - på det tidspunkt, du holder ferie, der gælder. Også selv om du har ændret arbejdstid til flere eller færre timer.

Har du som statsansat ændret beskæftigelsesgrad i optjeningsåret, bliver din løn under ferien beregnet ud fra den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for optjeningsåret. Det gælder, uanset om du på ferietidspunktet har en lavere eller højere beskæftigelsesgrad end på optjeningstidspunktet.

Læs mere: § 26 i ferieaftalen, hhv. for personale i kommuner og regioner

Kan jeg overføre ferie til næste ferieår?

Du kan overføre ikke-afholdt ferie ud over fire uger, altså både den femte og den sjette ferieuge til næste ferieår.

Det kræver, at du indgår en skriftlig aftale med din arbejdsgiver for den senere afvikling af overført ferie. Aftalen kan strække sig ud over ét år.

Det er også muligt at overføre ferie, når du er forhindret i at holde ferie af forskellige årsager. Årsagen kan bl.a. være:

  • længerevarende sygdom
  • barsels- og adoptionsorlov
  • ophold i udlandet

Læs mere: § 16 ferieaftalen, hhv. for personale i kommuner og regioner

Kan jeg få udbetalt løn i stedet for ferie?

Ønsker du ikke at afholde den sjette ferieuge, har du ret til at få den udbetalt. Du skal give din arbejdsgiver besked om det inden den 1. oktober.

Afvikler du ikke den sjette ferieuge i løbet af ferieåret, bliver den overført til det kommende ferieår.

Hvis du fratræder din stilling, og du ikke har afviklet den sjette ferieuge inden fratrædelsen, bliver den udbetalt med din sidste lønudbetaling.

Det er også muligt at få feriepengene til udbetaling, når du er forhindret i at holde ferie. Årsagen kan være:

  • længerevarende sygdom
  • barsels- og adoptionsorlov
  • ophold i udlandet

Udbetaling af ferie i øvrigt kræver, at du kan dokumentere, at du har været forhindret i at holde ferie. Pengene kan først udbetales, når ferieperioden er slut.

Læs mere: § 24 i ferieaftalen, hhv. for personale i kommuner og regioner

Fridage

Hvilke fridage har jeg ret til?

Vedr. 2017

Grundlovsdag og 2. pinsedag: Mandag d. 5/6 er det grundlovsdag, men det er også 2. pinsedag. Da en helligdag kommer før en særlig fridag, så gælder denne dag som en søgnehelligdag og der gives ikke ekstra frihed pga. det er to dage, der falder sammen.

Jul og nytår: D. 24/12 og 31/12 falder begge på en søndag og derfor er det ikke en søgnehelligdag, men i stedet en søndag jf. beskrivelsen af, at en søgnehelligdag er en dag, der ikke falder på en søndag. 

Særlige fridage er overenskomstaftalte fridage, som ikke er søgnehelligdage.

En søgnehelligdag er en helligdag, der ikke falder på en søndag. Her har du som udgangspunkt ret til frihed.

Indgår du i vagter, får du en erstatningsfridag samt et tillæg på 50 %, der kan udbetales, afspadseres eller lægges ind i din normperiode.

Kommunalt ansatte og selvtilrettelæggende ergoterapeuter har fri på søgnehelligdage.

Frederiksberg Kommune samt FKKA (Foreningen af Kommuner i det tidligere Københavns Amt)

Den 24. december: Søgnehelligdag hele dagen.
Den 31. december: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i dette tidsrum honoreres som søndage.
Den 1. maj: Søgnehelligdag hele dagen.
Den 5. juni: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i dette tidsrum honoreres som søndage.

Læs mere: § 5 i arbejdstidsaftalen KL

Københavns Kommune

24. december: Søgnehelligdag hele dagen.
31. december: Almindelig arbejdsdag.
1. maj: Søgnehelligdag hele dagen.                                                                                                           
5. juni: Søgnehelligdag hele dagen.

Læs mere: § 5 i arbejdstidsaftalen KL

Øvrige kommuner

24. december: Søgnehelligdag hele dagen.
31. december: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i tidsrummet honoreres som søndage.
1. maj: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i tidsrummet honoreres som søndage.
5. juni: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00. til 24.00. Tjeneste i tidsrummet honoreres som søndage.

Læs mere: § 5 i arbejdstidsaftalen i kommuner

Selvtilrettelæggende (gælder kun i kommuner) har fri på følgende dage

Søgnehelligdage
24. december
31. december
1. maj fra kl. 12.00
5. juni fra kl. 12.00
Der gives ikke kompenserende frihed, hvis du som selvtilrettelæggende holder fri på disse dage, fx fordi de falder på en lørdag.

Læs mere: § 11C i overenskomsten for kommuner

Regioner

Den 24. december: Sidestilles med søgnehelligdag.
Den 31. december: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00-24.00. Tjeneste honoreres som søndage.
Den 1. maj: Særlig fridag hele dagen. Tjeneste honoreres som søndage.
Den 5. juni: Almindelig arbejdsdag.

Læs mere: § 4 og § 9 arbejdstidsaftalen for regioner

Sygdom under ferie

Retten til ferie ved sygdom i den sjette ferieuge

Den sjette ferieuge er ikke omfattet af reglerne om erstatningsferie. Reglerne for erstatningsferie for de offentligt ansatte, som har denne ret, skal aftales mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne. Reglerne vil blive indarbejdet i Ferieloven og senere i de relevante ferieaftaler.

Hvad har jeg ret til, hvis jeg bliver syg under ferie?

Bliver du syg, inden din arbejdstid normalt begynder på første feriedag, har du ret til at  holde ferien senere. Du skal sygemelde dig efter normale regler.

Bliver du syg, efter din ferie er begyndt, har du ret til at få erstatningsferie, men først efter fem sygedage. Det betragtes som en karensperiode.

Karensperioden regnes sammen hen over et helt ferieår. Derfor bør du melde dig syg og dokumentere det, også selv om du forventer, at sygdomsperioden varer mindre end fem dage. Ellers vil evt. senere sygdom under ferie igen skulle fratrækkes fem dages karens.

Retten til erstatningsferie indtræder først fra det tidspunkt, hvor du har sygemeldt dig.

Du skal desuden dokumentere sygdommen i form af lægeerklæring fra første sygedag. Lægeerklæringen skal du selv betale. Reglen gælder også, hvis du bliver syg i udlandet. Dokumentation kan være en sygehusjournal eller en erklæring fra en udenlandsk læge.

Bliver du rask inden din planlagte ferieperiode er udløbet, skal du raskmelde dig, så du kan afholde den sidste del af den planlagte ferie. Erstatningsferie kan kun afholdes i forlængelse af din planlagte ferie, hvis du har aftalt det med din leder.

Dette gælder, hvis du har optjent ret til fem ugers ferie. Har du optjent mindre, får du en tilsvarende kortere karensperiode.

Sidst opdateret
07.04.2017