Som lønmodtager har du krav på at holde ferie, og du optjener ret til enten ferie med løn eller feriepenge. For offentligt ansatte gælder en række regler for ferie, mens privatansatte som udgangspunkt er omfattet af ferieloven. Læs mere om dét på denne side.
Der er forskel på ferie. Både i forhold til, om du er ansat i det private, kommunale, regionale eller statsligt.
Er du ansat i det private, er du omfattet af ferieloven, men dine ferierettigheder kan desuden være reguleret i lokalaftaler på din arbejdsplads, i din ansættelseskontrakt eller overenskomst.
Du er naturligvis også velkommen til at kontakte ETF, hvis du er ansat i det offentlige, men du kan med stor sandsynlighed finde svar på alle de spørgsmål, du måtte have til ferie og fridage på siden her.
Optjening og afholdelse af ferie (1. til 5. ferieuge).
Ferieåret løber fra den 1. september til den 31. august, og ferien kan afholdes i perioden 1. september til 31. december året efter. Du har således 16 måneder til at afvikle din ferie i, og du kan afholde din ferie måneden efter, du har optjent den.
Du har ret til at holde fem ugers ferie, uanset om du har optjent fem ugers betalt ferie. Hvis ferien ikke er optjent, får du ikke løn under ferien, men du har eventuelt mulighed for at holde ferie på forskud. Se faktaboks.
En ferieuge er syv løbende kalenderdage, så hvis du arbejder fast fra mandag til fredag, er weekenden omfattet af ferieugen. Arbejder du mindre end fem dage om ugen, bruger du også fem feriedage, når du holder en uges ferie.
Forskudsferie
Hvis du vil holde ferie, før du har optjent den – såkaldt forskudsferie – skal du aftale det med din arbejdsgiver. Den ferie, du holder på forskud, vil så blive trukket fra den betalte ferie, som du efterfølgende optjener.Stopper du i dit job, mens du har holdt ferie på forskud, har din arbejdsgiver ret til at modregne de feriepenge, du har fået på forskud i din sidste månedsløn.
Hvis du stopper i dit job, efter du har afholdt forskudsferie, og forskudsferien er blevet udlignet i den efterfølgende optjente ret til ferie med løn, skal din arbejdsgiver kompenseres ved at ferien på forskud modregnes i sidste månedsløn.
Hovedferie og øvrig ferie
Dine fem ugers ferie er opdelt i tre ugers hovedferie og to ugers øvrig ferie.Hovedferien udgør tre ugers sammenhængende ferie, som du har ret til at holde fra 1. maj til 30 september. Du skal mindst holde to ugers sammenhængende ferie, og din arbejdsgiver skal varsle hovedferie med mindst tre måneders varsel.
Ferie ud over tre uger er øvrig ferie, og den kan placeres i hele ferieperioden – dermed også i hovedferieperioden. Som udgangspunkt bør du holde din øvrige ferie i sammenhæng på mindst en uge, men du kan også holde ferien som enkeltdage af driftshensyn eller efter konkret aftale med din arbejdsgiver.
Din arbejdsgiver skal varsle øvrig ferie med mindst en måneds varsel.
6. ferieuge og særlige feriedage
Som offentligt ansat har du 6. ferieuge. Den optjenes i kalenderåret (fra 1. januar til 31. december).Den optjente 6. ferieuge kan afholdes fra 1. maj året efter optjeningsperioden.
Der er dog forskel på dine rettigheder for at afholde den 6. ferieuge alt afhængig af, om du er kommunalt- og regionalt ansat eller statsansat.
Som statsansat har du kun ret til at holde fem særlige feriedage, hvis det er optjent i det aktuelle ansættelsesforhold eller efter aftale er overført fra et tidligere ansættelsesforhold. Hvis du 1. januar ikke har afholdt de særlige feriedage, eller aftalt, hvornår de skal afholdes, kan din arbejdsgiver varsle afholdelselsen af de særlige feriedage med en måned.
Som kommunalt og regionalt ansat har du altid ret til at holde 6. ferieuge, også selvom du ikke har optjent den. Har du ikke optjent retten til at afholde 6. ferieuge endnu, får du ikke løn, når du holder fri. Du bestemmer selv, om du vil afholde din 6. ferieuge, da din arbejdsgiver ikke kan pålægge dig det. Har du ikke afholdt 6. ferieuge, kan det blive udbetalt, men du kan også aftale med din arbejdsgiver, at dagene bliver overført til næste ferieår; det vil sige fra den 1. september og 16 måneder frem. Der kan være lokale regler om, at du inden 1. oktober skal beslutte, om du vil afholde 6. ferieuge eller have den udbetalt.
Fra ”de gamle” til ”de nye” ferieregler
”Den gamle ferielov” blev ændret til den eksisterende ferielov i september 2020. I den forbindelse blev der udgivet en række vejledninger til ansatte i henholdsvis kommuner, regioner og staten. Dem finder du herunder sammen med ferieaftalerne for de respektive ansættelsessteder:
For kommunalt ansatte:
- Vejledning om nye ferieregler
- Aftale om ferie for personale ansat i kommuner
- Aftale om 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse og forhøjet feriegodtgørelse – kommune
For regionalt ansatte:
- Vejledning om nye ferieregler
- Aftale om ferie for personale ansat i regioner
- Aftale om 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse og forhøjet feriegodtgørelse – region
For statsligt ansatte:
- Vejledning om nye ferieregler
- Cirkulære om aftale om ferie
Løn under ferie
Løn under ferie er den fast påregnelige løn på ferietidspunktet beregnet i forhold til beskæftigelsesgraden på optjeningstidspunktet. Dette gælder også for 6. ferieuge.Forslag: Ferie afvikles, som det er optjent. Ændrer du beskæftigelsesgraden fra 32 timer til 37 timer, nedjusteres lønnen under ferieafvikling, så den samlet tilsvarer 32 timer.
Særlig feriegodtgørelse/ferietillæg
Alle offentligt ansatte, der holder ferie med løn, har ret til særlig feriegodtgørelse, men der er forskel på dine rettigheder alt afhængig af, om du er kommunalt og regionalt ansat eller statsligt ansat.Feriegodtgørelse for kommunalt og regionalt ansatte
Er du ansat kommunalt på en basis- eller lederoverenskomst, får du særlig feriegodtgørelse på 2,30 % af din løn. For ansatte på kandidatskalaen er feriegodtgørelsen 1,95 %.Er du ansat regionalt på enten kandidatskalaen, som leder, eller har du mere end 10 års erfaring, får du en særlig feriegodtgørelse på 1,95 %. For regionalt ansatte med op til 10 års erfaring udgør tillægget 2,85 %.Den særlige feriegodtgørelse udbetales af tre omgange. Du får udbetalt 1 % af den ferieberettigede løn for perioden 1. september til 31. maj med maj-lønnen og 1 % af den ferieberettigede løn for perioden 1. juni til 31. august med august-lønnen. De resterende 1,30 % for kommunalt ansatte på basis- eller lederoverenskomst og 1,85 % for regionalt ansatte med op til 10 års erfaring udbetales én gang om året med april-lønnen. Er du regionalt ansat på enten kandidatskalaen, som leder, eller har du mere end 10 års erfaring, får du en særlig feriegodtgørelse. Der udbetales 0,95 % med lønnen for april, og for regionalt ansatte med mindre end 10 års erfaring udbetales 1,85 % med lønnen for april måned.Feriegodtgørelse for statsansatte
Er du ansat i staten, udgør feriegodtgørelsen 1,5 % af din ferieberettigede løn. Din arbejdsgiver kan beslutte, om tillægget udbetales, når du holder ferie, eller om det udbetales fast ad to omgange. Hvis det udbetales ad to omgange, vil du få 1,5 % af din ferieberettigede løn for perioden 1. september til 31. maj udbetalt med maj-lønnen og 1,5 % af den ferieberettigede løn for 1. juni til 31. august udbetalt med august-lønnen.
Hvad sker der med feriegodtgørelsen, hvis jeg fratræder min stilling?
Fratræder du din stilling, håndterer din arbejdsgiver den særlige (forhøjede) feriegodtgørelse således:
- For ikke-afviklet ferie reduceres den udbetalte særlige (forhøjede) feriegodtgørelse forholdsmæssigt for de ikke afviklede feriedage, og der kan ske en reduktion i de feriepenge, der overføres til feriekonto.
- Hvis der er afholdt ferie, men ikke udbetalt særligt (forhøjet) feriegodtgørelse for feriedagene, skal der ske en forholdsmæssig udbetaling i forbindelse med fratræden.
På nogle lønsedler fremgår den beregnede værdi af den særlige (forhøjede) feriegodtgørelse. Der er ved beregningen ikke taget forbehold for den opgørelse, der sker, når en medarbejder fratræder.
Feriehindret
Du kan være forhindret i at holde ferie, hvis du fx er syg eller på barsel, men du mister ikke din ferie af den grund – så kan du i stedet holde den på et andet tidspunkt.
Har du ikke haft mulighed for at holde eller dele af din ferie inden den 31. december, vil op til fire af dine fem ugers betalte ferie automatisk blive overført til næste ferieafholdelsesperiode.
Skyldes feriehindringen til gengæld egen sygdom eller barsel, har du ret til at få udbetalt den overførte ferie, hvis du efter udløbet af to ferieafholdelsesperioder fortsat er forhindret i at holde ferien. Du kan også vælge at få overført ferien igen.
Sygdom og ferie
Der gælder forskellige regler alt afhængig af, om du bliver syg, inden eller efter din ferie er påbegyndt.
Bliver du syg inden din arbejdstid normalt begynder på første feriedag, har du ret til at holde ferien senere. Du skal sygemelde dig efter din arbejdsplads’ almindelige retningslinjer.
Bliver du syg efter din ferie er begyndt, har du ret til erstatningsferie efter fem sygedage. De fem sygedage betragtes som en karensperiode.
Karensperioden regnes sammen hen over et helt ferieår, så du bør melde dig syg og dokumentere det, også selvom du forventer, at sygdomsperioden varer mindre end fem dage, så du undgår at skulle fratrække fem dages karens, hvis du eventuelt senere bliver syg under ferie igen.
Har du optjent ret til mindre end fem ugers ferie, får du en tilsvarende kortere karensperiode.
Din ret til erstatningsferie indtræder først fra det tidspunkt, hvor du har sygemeldt dig. Arbejdsgiver har ret til dokumentation for sygdommen fx i form af en lægeerklæring fra første sygedag. Bliver du syg i udlandet, skal du også dokumentere det gennem en sygehusjournal eller en erklæring fra en udenlandsk læge. Dokumentation fx lægeerklæringen er selvbetalt.
Bliver du rask, inden din planlagte ferieperiode er udløbet, skal du raskmelde dig, så du kan afholde den sidste del af den planlagte ferie. Erstatningsferie kan kun afholdes i forlængelse af din planlagte ferie, hvis du har aftalt det med din leder.
Ferieregler, hvis dit ansættelsesforhold ophører
Du har mulighed for at få udbetalt feriepenge uden at afholde ferie, hvis:
- Din ansættelse ophørte senest den 31. december 202x
- Ferien er optjent i perioden 1. september 202y til 31. august 202x.
- Ferien skulle være afholdt senest den 31. december 202x.
- Ansøgning om udbetaling af feriepenge er senest den 30. september 202y (året efter ferieafholdelsesperioden er slut).
Du kan tjekke, om der er uhævede feriepenge på www.borger.dk. Bemærk, at det er Feriekonto, der afgør, om du har krav på udbetaling. Hvis du har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser i løbet af ferieafholdelsesperioden, kan det fx have betydning for, om du kan få feriepenge udbetalt.
Fridage – søgnehelligdage
En søgnehelligdag er en helligdag, der ikke falder på en søndag, og her har du som kommunal ansat og selvtilrettelæggende ergoterapeut fri. Særlige fridage er overenskomstaftalte fridage og er ikke søgnehelligdage.
Der er følgende søgnehelligdage: Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store Bededag (frafalder i 2024), Kristi Himmelfartsdag og 2. pinsedag. Juledag, 2. juledag og nytårsdag (1. januar) er søgnehelligdage i de år, hvor de ikke ligger på en søndag. Falder 2. juledag fx på en lørdag, er det en søgnehelligdag, men falder den på en søndag er det ikke en søgnehelligdag.
I julen vil det være forskelligt, hvilke ugedage der er søgnehelligdage. Den 24. december sidestilles med en søgnehelligdag fra dagtjenestens begyndelse.
Indgår du i vagter på en søgnehelligdag, får du en erstatningsfridag samt et tillæg på 50 %, der kan udbetales, afspadseres eller lægges ind i din normperiode.
Er du ansat på arbejdstidsaftalen gælder andre regler, og for ansatte i kommuner og regioner er der også særlige vilkår juleaftensdag og nytårsaftensdag, som du kan læse om længere nede.
Konkrete søgnehelligdage i kommuner, regioner og for selvtilrettelæggende:
Nedenfor er en oversigt over reglerne for søgnehelligdage i henholdsvis Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, øvrige kommuner, regioner og for selvtilrettelæggende i kommuner.
Du kan læse mere om reglerne for søgnehelligdage i kommuner i § 5 i arbejdstidsaftalen i kommuner, for selvtilrettelæggende i kommuner i § 12C i overenskomsten for kommuner og for regioner i § 4 og § 9 i arbejdstidsaftalen for regioner
Frederiksberg Kommune samt FKKA (Foreningen af Kommuner i det tidligere Københavns Amt):
24. december: Søgnehelligdag hele dagen.
31. december: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i dette tidsrum honoreres som søndage.
1. maj: Søgnehelligdag hele dagen.
5. juni: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00 til 24.00. Tjeneste i dette tidsrum honoreres som søndage.
Københavns Kommune:
24. december: Søgnehelligdag hele dagen.
31. december: Almindelig arbejdsdag.
1. maj: Søgnehelligdag hele dagen.
5. juni: Søgnehelligdag hele dagen.
Regioner:
24. december: Sidestilles med søgnehelligdag.
31. december: Størst mulig ret til frihed fra kl. 12.00-24.00. Tjeneste honoreres som søndage.
1. maj: Størst mulig ret til frihed hele dagen. Skal du arbejde 1. maj, honores tjenesten hele dagen med weekendtillæg.
5. juni: Almindelig arbejdsdag.
Selvtilrettelæggende ergoterapeuter i kommuner:
24. december: Søgnehelligdag
31. december: Søgnehelligdag
1. maj: Søgnehelligdag fra kl. 12.00
5. juni: Søgnehelligdag fra kl. 12.00
Der gives ikke kompenserende frihed, hvis du som selvtilrettelæggende holder fri på disse dage, fx fordi de falder på en lørdag.
Sådan nedskriver du dit normtimetal
For hver søgnehelligdag, der er i normperioden, skal ergoterapeuter have nedskrevet normtimetallet (det antal timer, du skal arbejde i perioden) med den gennemsnitlige daglige arbejdstid. Du finder din gennemsnitlige daglige arbejdstid ved at dividere dit ugentlige timetal med 5, fx hvis du har 37 timer på en uge, bliver den gennemsnitlige daglige arbejdstid: 37 : 5 = 7,4.
I påsken vil skærtorsdag, langfredag og påskemandag være søgnehelligdage. Altså skal din normperiode nedskrives med 3 gange din gennemsnitlige daglige arbejdstid. Har du fx en gennemsnitlig daglig arbejdstid på 7,4 timer, ganger du det med 3 dage, hvorved du får = 22,2 timer, som du skal arbejde mindre i din normperiode.
Er dine timer er placeret forskelligt på ugens dage, kan det betyde, at du kommer til enten at skylde eller at have timer til gode. Eksempel:
Du har 37 timer om ugen. Fra mandag til torsdag arbejder du 8 timer og fredag 5 timer. Fredag er en søgnehelligdag, som altså giver ret til 37 : 5 = 7,4 timers frihed. Men da du kun er planlagt til at arbejde 5 timer på fredage, har du 2,4 timers frihed, som du kan bruge på et andet tidspunkt.
