Hjem > Kalundborg Kommune søger fysioterapeut og ergoterapeut til Specialcenter Sigrid Undset

Kalundborg Kommune søger fysioterapeut og ergoterapeut til Specialcenter Sigrid Undset

Kalundborg Kommune har besluttet at styrke indsatsen vedrørende børns motoriske udvikling. Vi søger derfor en ergoterapeut og en fysioterapeut til en foreløbig toårig ordning.

 

Dit arbejde vil være at vejlede og sparre med medarbejdere i kommunens dagtilbud og skoler, om at støtte og udvikle konkrete børns motoriske udvikling, men også at bidrage til en generel kulturudvikling om motorik på områderne.

Din funktion bliver udgående. Din base bliver på Sigrid Undset Skolen, hvor du vil blive en del af terapeutteamet.

Stillingerne er på 37 timer/uge og tidsbegrænsede foreløbig i 2 år.

Din profil
Vi forventer, at du er:

  • fagligt velfunderet
  • særlig interesseret i børneområdet og børns udvikling
  • i stand til at samarbejde med andre faggrupper
  • føler dig tilpas i vejlederrollen
  • struktureret
  • selvstændig - samtidig med at du er holdspiller.

Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:

  • En spændende og udfordrende vejlederopgave i kommunens daginstitutioner og skoler
  • tæt og forpligtende samarbejde med specialcenterets terapeuter
  • samarbejde og sparring med genoptræningsenheden og PPR
  • gode kolleger med mange forskellige fagområder/specialer
  • indflydelse på egen arbejdssituation og tilrettelæggelse
  • mentorordning

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er tidsbegrænsede til foreløbig to år. Løn efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til centerleder Vagn Engell på  59510885.

Læs mere om Specialcenter Sigrid Undset på www.specialcentersigridundset.dk

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 39.

Om os

Kalundborg er en kommune i vækst.

Det private erhvervsliv skaber konstant nye jobs. Kommunen huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder, og den verdenskendte Kalundborg Symbiose er ikke bare et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på. Erhvervslivet efterspørger både akademikere og faglært arbejdskraft, ligesom der er behov for velkvalificerede medarbejdere i den offentlige sektor. Du kan finde arbejde og du kan skabe dig en karriere.

Befolkningstallet vokser også. Vi er knap 49.000 borgere og bliver stadigt flere. Kalundborg kommune ligger unikt placeret i den smukke vestsjællandske natur og er et dejligt sted at bo og leve.

Vi er knap 3.300 ansatte i kommunen og lægger vægt på at yde den bedst mulige service til borgere og virksomheder.

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.