Hjem > Ergoterapi og politik > Politikark om uddannelse og forskning

Politikark om uddannelse og forskning

Hvad mener Etf om uddannelse og forskning?

Hovedbudskaber
Professionsbacheloruddannelsen i ergoterapi giver et godt fundament for at kunne varetage de opgaver og udfordringer, som social- og sundhedsvæsenet til enhver tid har. Uddannelsen giver tidssvarende, forskningsbaseret og praksisrelevant viden, færdigheder og kompetencer inden for det ergoterapeutiske felt.

De kompetencer, der erhverves gennem ergoterapeutuddannelsen, skal kvalitetssikres og udvikles løbende, så de både afspejler fagets udvikling og samtidig modsvarer de aktuelle krav, som samfundet og arbejdsgiverne stiller til ergoterapeuter.

Master-, kandidat- og ph.d.-uddannelser i ergoterapi og andre områder tilfører grunduddannelsen en universitær, akademisk profil inden for videnskabelige metoder. Ergoterapeuters forskellige uddannelsesniveauer skal have de bedst mulige vilkår og anerkendt status i det formelle uddannelsessystem, og der skal være mulighed for direkte adgang fra bachelorniveau til relevante videreuddannelser.

Livslang læring og løbende udvikling af kompetencer er essentielt for velfærdssamfundet. Ergoterapeuter skal have adgang til kompetenceudvikling på både generalist- og specialistniveau. Det er en offentlig opgave at sikre adgang til den nødvendige opkvalificering. Det er samtidig den enkelte ergoterapeuts ansvar at sørge for opdatering af viden og udvikling af kompetencer. Dette skal ske i samspil med arbejdsgivers ansvar for kompetenceudvikling og finansiering hertil.

Forskning i ergoterapi sikrer og udvikler samfundsværdien af de ergoterapeutiske metoder og teorier. En langsigtet forskningsindsats inden for det ergoterapeutiske videns- og praksisfelt, - herunder menneskelig aktivitet og deltagelse samt helhedsorienteret rehabilitering - vil bidrage til mere nytteværdi og evidens. Forskning i ergoterapi er en forudsætning for en samfundsrelevant udvikling af professionen og velfærdssamfundet.

Pejlemærker for perioden 2014-2016
Etf's repræsentantskab har for perioden 2014-2016 udpeget pejlemærker inden for grunduddannelse, videreuddannelse, forskning, arbejdsmarkedsperspektiver, livslang læring samt uddannelse under ledighed.

Læs mere her

 

Sidst opdateret
25.08.2015

Kommentarer

I dokumentet anfører vi, at Etf mener, der skal etableres flere udviklingsergoterapeut-stillinger både i kommuner og i de specialiserede sygehusafdelinger. Jeg vil være meget interesseret i konkrete begrundelser/behov for, at det netop skal være inden for dit arbejdsområde, vi skal prioritere flere af disse stillinger. Er der særlige argumenter fx inden for psykiatri, børnerehabilitering eller andre konkrete arbejdsområder? Dette tema kan godt bringes ind i de kommende OK15 forhandlinger, men så skal vi kunne argumentere konkret og praksis-nært.

Erfaringer fra en flerårig højtspecialiseret neurorehabiliteringspraksis med begge stillingskategorier siger at der er behov for begge samt for muligheden for at supplere med ansættelse af en forskningsansvarlig. Specialeansvarlige (minimum diplomuddannelse) er ansat på afdelingerne til supervisere klinisk prakis og arbejder selv med i klinisk praksis, som beskrevet af Peter V. Udviklingsansvarlige (mininum master eller kandidatuddannelse) er ansat til at kvalitetsudvikle klinisk praksis i samarbejde med bl.a. specialeansvarlige og afdelingsledelserne. Forskningsansvarlige (minimum PhD) er ansat til at initiere og gennemføre forskning i samarbejde med klinisk praksis, specialeansvarlige, udviklingsansvarlige og øvrige nationale/internationale forskere. Udviklings- og forskningsansvarlige bør være ansat centralt i organisationen, men med tæt daglig kontakt til klinisk praksis.

Alle tre stillingsniveau bør også afspejles i vores overenskomst, hvilket det ikke er i dag!

Argumenterne for netop disse tre stillingskategorier er de øgede krav om evidensbasering i sundhedsvæsenet. Der skal være ergoterapeuter, der er ansvarlige for implementering af ny viden (specialeansvarlige og udviklinsansvarlige) og andre der deltager i udviklingen af ny viden (forskningsansvarlige). Med alle de nye kliniske retningslinjer der godkendes i DK er der et stor behov for netop disse uddannelsesniveau, så ergoterapeuter har forudsætninger for at deltage i både udarbejdelse, høring, godkendelse og implementering. Det er bestemt ikke noget vi automatisk har med fra grunduddannelsen.

Jeg vil generelt argumentere for udviklingsstillinger til de forskellige specialer i Regionen/Regionshospitaler. Men for at gøre det praksisnær så burde argumentation gå til at Glostrup model kunne være et fremtidsmodel. Vi har udviklingsterapeuter både i fysio- og ergoterapi som via deres stillingsbeskrivelse arbejder ca. 50% i klinisk praksis, det vil sige med konkret praktisk implementering af nye tiltag, praskissupervision og patientbehandling på høj niveau i samarbejde med andre faggrupper på hospital. 50 % af arbejdstiden går med den mere teoretiske del af EBP, kvalitetsudvikling og generel praksisudvikling.
Denne stilling betyder ikke at man nødvendigvis sparer menigstillinger væk og om konverterer det til udviklingsstillinger som ikke arbejder mere med patienter. Det kan i fremtiden blive svært, specielt på de hospitaler med en decentral organisering, hvor fx 6 ergoterapeuter arbejder på medicinsk afdeling.
Vil gerne uddybe min argumentation, hvis ønsket.
kh
Peter

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.