Demens

Ergoterapeuter hjælper borgere med demens i deres dagligdag, mens Etf arbejder aktivt for at forbedre rammerne på det overordnede niveau.

Demens - område med høj prioritet

FN's sundhedsorganisation (WHO) har defineret demensområdet med kategoriseringen 'høj prioritet' og også herhjemme er der stor praktisk og politisk fokus på at tilpasse sig en fremtid med flere demente borgere.

Handleplan: Danmark skal være demensvenligt

Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at antallet af borgere med demens i de kommende 25-30 år vil fordobles fra de i 84.000, der minimum regnes med at være i dag. 

Samtidig er der ifølge Danmarks Statistik under 6.000 boligere øremærket til borgere med demens. Derfor er der i øjeblikket fornyet fokus på demensområdet.

Politiske initiativer

I oktober 2015 anbefalede KL's sundhedsudspil 'Sammen om sundhed', at demensindsatsen skal styrkes gennem forskning og kompetenceløft i kommunerne blandt plejer og træningspersonale.

I samme efterår kunne sundhedsminister Sophie Løhde (V) offentliggøre planerne om, at der mellem 2016-2019 er afsat for 470 mio. kr. satspuljemidler til arbejdet med en ny demenshandleplan. Her lyder målsætningen, at Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve trygt og værdigt.

Haver, dyner, dans: Sådan hjælper ergoterapeuter

I dagligdagen hjælper ergoterapeuter borgere med demens med at have adgang til meningsfulde aktiviteter, men også i den mere metodiske og overordnede tilgang er ergoterapeutiske tiltag med til at til forbedre hverdagen for borgere med demens.

Herning Kommune har eksempelvis valgt at udbrede et initiativ med forvaskede dyner, efter at ergoterapeuter opdagede, hvordan det hjalp borgere med demens til forbedret nattesøvn. Initiativet er støttet af Ergoterapeutforeningens praksispulje og Helsefonden.

Forskning og udvikling

I Aalborg har ergoterapeut Lise Nevstrup været drivkræft i oprettelsen af sansehaver, hvor bl.a. demente nyder godt af stimuli i vedligehold og ophold i haverne, mens man på ældrecentret 'Solvang' i Thisted Kommune har indført dans for demente beboerne, da man opdagede, hvordan det hjælp på deres erindring.

På det mere overordnede plan har ergoterapeuter udarbejdet redskabet NORD, der opfatter aktivitetsønsker hos mennesker med demens, mens ergoterapeut og ph.d. Jette Thuesen er i færd med et forskningsprojekt, der bl.a. har til mål at udvikle en model for, hvordan ældre mennesker med demens får tilbudt og modtager rehabilitering. Projektet foregår på Videncenter for Rehabilitering og Palliation og modtog i efteråret støtte fra Velux Fonden.

Etf med ved arbejdsbordet

Etf er medlem af Demensalliancen

I februar 2016 trådte Ergoterapeutforeningen ind i Demensalliancen. Sammen med Ældre Sagen, FOA, PenSam, Alzheimerforeningen og Dansk Sygeplejeråd arbejder foreningen nu sammen om målsætningen om at gøre Danmark til en foregangsland for de borgere, der rammes af demens, og deres familier og pårørende.

Visionerne er

  • Ingen skal være alene med demens i Danmark
  • En investering i et godt og værdigt liv for personer med demens og deres pårørende
  • Danmark skal gå forrest og være et demonstrationsland på demensområdet

Demensalliancen har derfor etableret Demensrummet i samarbejder med Aalborg, Aarhus, Hillerød, Næstved, Stevns og Varde om at etablere Danmarks første demensvenlige kommuner. Det dækker blandt andet over kompetenceløft til personale, flere boligere indrettet til demente borgere og større fokus på videndeling og forskning.

Mere om initiativet

Handleplan: Etf arbejder for demensvenligt Danmark

Etf's holdning er, at ergoterapi og ergoterapeuter i højere grad bør tænkes ind i arbejdet med forebyggelse, genoptræning og rehabilitering og inddrages i de politiske processer. Foreningen har derfor udformet fire anbefalinger til handleplanen, som foreningen bragte med til et møde i Sundheds- og Ældreministeriet i november 2015.

  • Tidlig indsats og opsporing, også med fokus på aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og samfundet
  • Aktiv støtte til de pårørende, evt. med en ”pårørendeuddannelse”
  • Fokus på demensvenlige boliger, som understøtter borgerens tidligere livsværdier og livsformer
  • De rette medarbejderkompetencer i de forskellige indsatser

Arbejdet med demenshandleplanen ventes afsluttet i efteråret 2016.

Læs mere om handleplanen

Kompetenceudviklingsplan for demensområdet

Et af de største ønsker for mennesker med demens og deres pårørende er bedre sammenhængende forløb
baseret på viden om demens, der hvor de lever livet og møder medarbejdere – i hjemmet, på plejecenteret
og i behandlingssystemet.

Under overskriften Aldrig alene med demens ønsker Demensalliancen at sikre, at medarbejdere og ledere får det bedst mulige udgangspunkt for at hjælpe pårørende og borgere med demens.

Det mener Etf

Etf's 10 anbefalinger på demensområdet

Formålet med anbefalingerne er at understøtte det politiske mål om at få ergoterapeuter på samtlige plejehjem i Danmark og at fungere som et kvalitativt indspark i forhold til at understrege, at rehabilitering også er væsentligt på demensområdet.

1. Aktiviteter i hverdagen skal være centrale

Alle mennesker har behov for aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, men med en demenssygdom kan der være behov for et særskilt fokus på, hvordan hver-dagens aktiviteter planlægges og udføres bedst muligt.

2. Rehabilitering hele livet

Rehabiliteringsindsatser bør indgå på lige fod med omsorg og pleje, således at det enkelte menneske oplever størst mulig livskvalitet i hverdagen.

3. Fysisk aktivitet hele livet skal understøttes

Der er god evidens for effekten af fysisk aktivitet for mennesker med demens sygdom, hvorfor ergoterapeuter med fordel kan indarbejde fysisk aktivitet i hverdagen i de indsatser som tilrettelægges sammen med borgeren.

4. Omgivelserne skal understøtte selvbestemmelse med fokus på sansestimulering

Sansestimulering kan være effektiv i forhold til at berolige og dæmpe angst og uro samt opkvikke og muliggøre aktivitet hos mennesker med demens. Syste-matisk sansestimulering kan også være med til at nedsætte medicinforbrug.

5. Det er livgivende at komme ud og omgivelserne udenfor skal inddrages til aktive gøremål

Lys og luft er livgivende for alle mennesker og omgivelserne udenfor kan an-vendes til mange hverdagsaktiviteter såsom havearbejde, gåture, træarbejde, blomsterplukning osv.

6. At skabe hjem – ikke institution

Når et menneske med en demenssygdom flytter på et plejehjem, er det vigtigt at analysere, hvorledes boligen skal indrettes, så den bedst muligt komplemen-terer borgerens behov. F.eks. er det ikke sikkert, at det er vigtigt, at sofaen vender mod vinduet, men at den i stedet skal vende mod fællesområdet.

7. Livsformer skal omsættes til praktiske gerninger med formålet længst muligt i eget liv

Selvom man har været dygtig til Bridge, er det ikke sikkert, at det er kortspil, som nu udgør en vigtig aktivitet. Men det kan være vigtigt at se på, om tidligere tiders aktivitetsmønster har været præget af f.eks. sociale aktiviteter.

8. Hjælpemidler (velfærdsteknologi og boligændringer) skal understøtte og kompensere

Det beror på individuelle vurderinger, hvilke hjælpemidler og boligændringer, der fungerer bedst for den enkelte borger.

9. Involvering og inddragelse af pårørende

Familie og andre pårørende har ofte brug for vejledning og støtte fra fagprofesionelle for at kunne håndtere en demenssygdom i nærmeste familie.

10. Følge best practice og forskningsbaseret viden/ evidens, hvor det er muligt. Understøtte ny forskning på rehabiliterings-området for mennesker med demens

Kvalitetsansvarlige, udviklingsterapeuter og ledere har ansvaret for, at ny viden kommer i spil på demensområdet.

Case: Aktivt liv trods demens

 Lisbeth Holten
Foto: Lisbeth Holten

72-årige Frank Volder er glad for sin hund Sabina. Hun har været med til at holde ham i gang, siden han fik konstateret Alzheimer. Frank går ofte tur med Sabina og Camilla Kristensen, ergoterapeut og demensvejleder.

Læs artikel fra Ergoterapeuten

Demensvenlige kommuner

Opdateret februar 2017

 

Læs mere om ergoterapi og demens

Sidst opdateret
12.10.2017