16. maj 2018 KL 13:11

Vinder-projekt undersøger pårørende-hjælp

Maiken Wøhler, Merethe Petersen, Christina Hejslet og Julie Ulf fra UCN har vundet Bachelorprisen, forår 2018. Deres projekt viser, at borgere med KOL får mere hjælp af pårørende end af den kommunale hjemmehjælp.
Skribent: 
Clara Leck Bachmann
Foto: 
Anni Norddahl

Hvis samfundet skulle betale pårørende til KOL-ramte for den hjælp, de yder, hvor dyrt ville det så blive?

Sådan lyder et af de spørgsmål, som Maiken Wøhler, Merethe Petersen, Christina Hejslet og Julie Ulf fra UCN har søgt svar på i deres bachelorprojekt. De fire har i projektet "En kortlægning af hjælp til hverdagsaktiviteter hos borgere der lever med KOL - et ergoterapuetisk og sundhedsøkonomisk perspektiv" undersøgt, hvilke hverdagsaktiviteter borgere med KOL typisk har brug for hjælp til, hvem der hjælper dem og hvor meget hjælp, de får.

Deres undersøgelser viser, at pårørende og private udbydere hjælper med 78 procent af hverdagsaktiviteterne, mens den kommunale hjemmehjælp hjælper med 22 procent. Samtidig viser det sig, at pårørende oftest hjælper på daglig basis, mens hjemmehjælpere typisk kun kommer hver 14. dag.

Ifølge bachelorgruppen ligger der flere problemstillinger i de tal.

- Vi kan til enhver tid slå op, hvad det koster at have hjemmehjælp til en borger med KOL, men det bliver ikke registreret i hvilket omfang de pårørende hjælper. Derfor ved vi ikke, hvor meget hjælp borgere med KOL i virkeligheden modtager, og hvor dyr KOL reelt er for samfundet, siger Christina Hejslet, og Maiken Wøhler supplerer:

- Det kunne tyde på, at vi som ergoterapeuter ikke er dygtige nok til at få trænet hverdagsaktiviteter med borgere med KOL, fordi resultaterne indikerer, at der er et behov for mere træning, siden de pårørende tager sig af det.

Gruppen vandt Bachelorprisen for deres projekt og fik overrakt prisen onsdag 16. maj 2018 under rehab-messen i Bella Centret i København af Ergoterapeutforeningens næstformand Lotte Lagoni.

Pårørende hjælper mere end hjemmehjælp

Bachelorgruppens data stammer fra et større forskningsprojekt på UCN, hvor 100 borgere med KOL skulle svare på spørgsmål om, hvor meget hjælp de får til hverdagsaktiviteter.

Dataene viste, at de fleste borgere svarede, at de havde behov for hjælp til rengøring.  

- Vi har været meget ydmyge omkring dataene og nok også gjort os ekstra umage, fordi de er indsamlet af professionelle, siger Christina Hejslet, og Merethe Petersen tilføjer:

- Det har været spændende at arbejde med rigtigt materiale i stedet for at bruge tænkte scenarier, som vi ellers har gjort på uddannelsen.

Noget af det mest interessante er dog svarene på spørgsmålet om, hvem der hjælper de KOL-ramte i hjemmet. Det viser sig nemlig, at pårørende hjælper KOL-ramte med 52 procent af de hverdagsaktiviteter, som de har svært ved, mens hjemmehjælpen fra kommunen hjælper med 22 procent af aktiviteterne. De resterende 26 procent er hjælp købt privat.

Borgere med KOL får altså kun hjælp fra kommunen til 22 procent af hverdagsaktiviteterne, konkluderer bachelorgruppen, og Maiken Wøhler forklarer:

- Resultaterne tegner et billede af, at borgere med KOL mangler kommunal hjælp til hverdagsaktiviteter, siden de får så meget hjælp af pårørende. Det er dog ikke opgjort nogen steder, hvor meget de pårørende hjælper. Kun kommunens hjemmehjælp bliver registreret. Måske bliver det hurtigt en selvfølge, at pårørende hjælper ved sygdom, men man kunne spørge, om det er i orden, at pårørende står for så stor en del af hjælpen. Det betyder jo, at en stor del af de ressourcer, der bliver brugt på borgere med KOL, ikke bliver talt med i de sundhedsøkonomiske beregninger.

Hvad koster en pårørende?

Gruppen har netop valgt at fokusere på det sundhedsøkonomiske aspekt.

- Det er nemmere at blive hørt, hvis man kan sætte kroner og øre på, siger Merethe Petersen og fortæller, at de derfor har forsøgt at regne ud, hvor meget de pårørendes hjælp ville koste samfundet, hvis de skulle have den samme løn som en hjemmehjælper for deres hjælp til borgere med KOL.

På baggrund af blandt andet Sundhedsstyrelsens tal på, hvor meget hjemmehjælp til borgere med KOL koster om året, takster for hjemmehjælp, antallet af borgere med KOL i Danmark samt tal fra deres egen undersøgelse, er bachelorgruppen kommet frem til, at hjælp fra pårørende ville koste samfundet 2.072 millioner kroner om året, hvis de skulle have løn for den hjælp, de giver til borgere med KOL.

Til sammenligning koster hjemmehjælpen til KOL-borgere årligt 749 millioner kroner.

- Det er selvfølgelig kun et estimat, men det giver stof til eftertanke. Pårørende har jo fuldtidsarbejde som alle andre, men skal desuden hver dag hjem for at hjælpe den syge. Det er et kæmpe ansvar, siger Julie Ulf, og Christina Hejslet uddyber:

- De pårørende sparer samfundet for utrolig mange penge, men vi mener, at vi som ergoterapeuter har et ansvar for, at pårørende ikke bliver nedslidte af at hjælpe deres nærmeste.

Ergoterapeutens rolle

Bachelorgruppen mener, at de pårørendes store hjælp også peger tilbage på ergoterapeuternes arbejde med rehabilitering:

- Når borgerne får så meget hjælp fra pårørende, er det et udtryk for, at vi som ergoterapeuter ikke er gode nok til at træne borgere med KOL, siger Maiken Wøhler, og Merethe Petersen fortæstter:

- Det er gjort i god mening, når pårørende hjælper med hverdagsaktiviteter. Men risikoen er, at hjælpen bliver en vane, selvom borgeren godt kan selv. Hvis ergoterapeuter trænede borgeren i hverdagsaktiviteterne, kunne borgeren opnå en større selvstændighed og måske mere livskvalitet. Mere ergoterapi er en investering, men hvis det betyder, at borgeren på sigt kan klare sig uden hjemmehjælp og indlæggelser, er pengene givet godt ud.

De fire prisvindere håber, at deres projekt vil inspirere andre til at forske i den økonomiske side af ergoterapi.

- Det ville hjælpe vores fag, hvis vi kunne sætte kroner og øre på, når vi advokerer for, at det er ergoterapi, der skal investeres i, siger Christina Hejslet, og Maiken Wøhler tilføjer:

- Forhåbentlig kan prisen bidrage til, at vores projekt bruges til videre forskning, da der stadig er en masse ubesvarede spørgsmål, og jeg forestiller mig, at problemet ses generelt ved kroniske sygdomme - ikke kun ved KOL.

En god afslutning

Alle i gruppen er beærede over at have vundet Bachelorprisen, forår 2018.

- Det er en kæmpe anerkendelse. Og så er det fedt at vinde den sammen med nogen, man holder af. Det har været en god afslutning på et godt samarbejde, siger Julie Ulf.

Udover at få deres bachelorprojekt i Videnbanken etf.dk, vinder gruppen 15.000 kroner – og de har allerede besluttet, hvad de vil bruge pengene til:

- I alle de år, vi har arbejdet sammen som gruppe, er vi taget ud og spise, når vi har afsluttet et projekt eller har været til eksamen, så mon ikke vi skal spise pengene op, griner Merethe Petersen.