2. okt 2017 KL 11:41

Tal om det

Mobning foregår – også blandt ergoterapeuter. Men hvordan kan man egentlig vide, hvornår der er tale om mobning – og hvad gør man, når man oplever mobning? Vi spurgte Eva Gemzøe Mikkelsen, der har skrevet ph.d. om mobning på arbejdspladsen, og hun er ikke i tvivl om, at det allervigtigste er at tale om mobning.
Skribent: 
Trine Vu
Foto: 
Privatfoto/Carsten Bundgaard
- Situationerne kan være så groteske, at man let kan blive i tvivl om, hvorvidt det overhovedet sker. Man tænker uvilkårligt, at sådan opfører man sig jo ikke, så det må være noget, jeg bilder mig ind.Elsebeth Elsted

Sådan lyder et af citaterne fra ergoterapeut Elsebeth Elsted, som i det nye nummer af Ergoterapeuten står frem og fortæller, hvordan hun oplevede og tacklede det at blive mobbet på sin arbejdsplads. Hun valgte til sidst selv at sige sit job som leder af Rehabilitering, Træning og Aktivitet i Faaborg-Midtfyn Kommune op, og hun kom helskindet igennem mobningen – blandt andet ved at skrive dagbog og sikre vidner.

Men mobning kan være rigtig svært at tackle. Det ved arbejds- og organisationspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen alt om. Hun har i mange år hjulpet virksomheder med at forebygge og håndtere konflikter og mobning og skrevet en ph.d. om mobning på arbejdspladsen. I dag er hun lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet og har desuden selvstændigt konsulentfirma.

- Et af de første interviews, jeg for mange år siden lavede om mobning, var med en kvinde, der havde haft det dårligt i lang tid. Hun var røget ind og ud af sygehuset, og lægerne kunne ikke finde ud af, hvad hun fejlede. Men en dag spurgte en ny læge: Hvordan går det egentlig på din arbejdsplads? Og så skete der noget. Sagen var nemlig, at hun i årevis var blevet kaldt idiot, inkompetent og det der var værre på sin arbejdsplads, og den destruktive ledelsesform havde gjort hende syg. Hun havde ikke selv tænkt på det som mobning, og det er typisk, for mobning kommer tit krybende ligeså stille, uden man opdager det. Det begynder med indirekte, skjulte handlinger, og derfor kan det være uklart, hvad der egentlig foregår, forklarer Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hun tilføjer, at interviewet ligger mange år tilbage, og at der siden er kommet mere fokus på mobning, så kvinden i dag sandsynligvis tidligere i forløbet var blevet opmærksom på, at der var tale om mobning.

Ups, det var en forglemmelse

- En af grundene til, at det kan være svært at blive klar på, at der er tale om mobning er, at mobbere ofte gør brug af handlinger, som har til hensigt at forvolde mest mulig skade, men udsætter dem selv for mindst mulig risiko. I forskningen kalder vi det ”Effect, Danger, Ratio”. Det kan være indirekte handlinger som f.eks. at sørge for, at kollegaen ikke bliver indkaldt til et møde, som er nødvendigt for at man kan udføre sit arbejde. Hvis han eller hun så spørger mødeindkalderen om, hvorfor vedkommende ikke blev indkaldt, lyder forklaringen måske, at ups, det var da bare en forglemmelse. Andre indirekte, passive handlinger kan være, at der sladres om personen eller at vedkommende ikke får de gode arbejdsopgaver. Hvis der er flere af den slags indirekte handlinger end mere direkte handlinger som gentagen kritik eller udskældninger, kan man blive i tvivl om, hvorvidt det er noget, man bilder sig ind, eller om man faktisk bliver mobbet, forklarer Eva Gemzøe Mikkelsen.

I nogle tilfælde kan mobningen derfor være ret intensiv, før den mobbede bliver klar over, at vedkommende faktisk bliver mobbet.

- Det kan også have noget med ens egen selverkendelse at gøre, for det kan være svært at erkende, at man er udsat for mobning. Især hvis det slet ikke svarer til ens egen opfattelse af, hvilken person man er, tilføjer hun.

Eva Gemzøe Mikkelsens definition på mobning lyder sådan: En situation hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for handlinger, som denne opfatter som sårende eller nedværdigende, og som vedkommende oplever, at det er svært at forsvare sig imod.

Tal om det

Som forsker og erhvervspsykolog har hun interviewet adskillige mennesker, der har haft mobning tæt inde på livet, og hun er ikke i tvivl om, hvad den enkelte kan gøre for at forebygge eller sætte en stopper for mobningen.

- Hvis man oplever, at nogen på arbejdspladsen siger eller gør noget, der overskrider ens grænser, skal man tale om det. Man skal ikke gå rundt med det alene. De fleste sager om mobning begynder med en konflikt, som ikke bliver løst. Konflikten kan begynde i det øjeblik, hvor en person siger eller gør noget, som man oplever som frustrerende. Her gælder det om hurtigst muligt at få talt med den anden om, hvordan man oplevede situationen og hvordan man sammen undgår en lignende situation. Hvis man ikke får talt ud, kan der ske det, at det, der måske ellers var en mindre konflikt, optrappes. På sigt kan det ende med, at en eller begge parter i konflikten oplever sig mobbet, siger Eva Gemzøe Mikkelsen og tilføjer, at når der først er tale om mobning, er situationen meget sværere at løse.

Hvis ledelsen er en del af problemet, eller ikke er villig til at gøre noget ved det - eller hvis det af andre grunde er svært at gå direkte til den eller de, man er i konflikt med eller som mobber, kan man i stedet gå til sin arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsmand. Mange virksomheder har en mobbepolitik med procedurer for, hvordan man skal tackle mobning, herunder hvem man skal gå til, hvis man bliver mobbet, forklarer hun.

Hun har dog oplevet tilfælde, hvor den mobbede ikke havde nogle at gå til overhovedet, og i sådan et tilfælde har man ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen to valg: At forlade arbejdspladsen eller at forsøge at få hjælp udefra. F.eks. kan man ringe anonymt til Arbejdstilsynets mobbehotline og få hjælp.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ind imellem sker, at den mobbede blot har misforstået noget og i virkeligheden ikke bliver mobbet, svarer Eva Gemzøe Mikkelsen:

- Jeg har aldrig oplevet personer, der følte sig mobbet, uden at der var noget om snakken. Men selvfølgelig er der folk som kan overreagere på andres kritik eller i konfliktsituationer. Og så er der også dem, der tidligere har oplevet mobning, og som kan være mere følsomme over for stemningen og tonen i en arbejdsgruppe, og derfor nemmere føler sig ramt. Fra forskningen ved vi dog, at mobning i sidste ende handler om en negativ kultur på arbejdspladsen eller et dårligt arbejdsmiljø.

Skriv dagbog

Ud over at tale om det, er det også en god ide at skrive dagbog, fortæller Eva Gemzøe Mikkelsen:

- Når man oplever en situation, kan man bagefter tænke: Nej, det dér, det skete simpelthen ikke. Det er noget, jeg bilder mig ind. Men hvis man skriver ned præcis hvad der skete, så fastholder man både hændelsen og sine følelser i stedet for måske at prøve at glatte ud over for sig selv. Det at man sort på hvidt ser, at det er altså det her, jeg har været udsat for, det gør, at man bliver i stand til at spørge sig selv: Vil jeg finde mig i at være udsat for det? Det kan føre til handling – enten at man søger hjælp eller forlader virksomheden.

Der er dog også en risiko ved at føre dagbog over sine oplevelser med mobning.

- Det værste der kan ske er, at dagbogen kommer til at fastholde én i en offerrolle, hvor man bliver ved med at fokusere på det negative. Det dur ikke. Det er vigtigt, at man bruger det at skrive dagbog til at handle aktivt for at komme mobningen til livs og komme videre, forklarer Eva Gemzøe Mikkelsen og tilføjer, at dagbogsoptegnelser selvfølgelig samtidig vil kunne fungere som dokumentation – f.eks. i forbindelse med forhandlinger om fratrædelse eller i en eventuel retssag.

Kollegaerne er vigtigere, end vi regnede med

Det sidste nye inden for mobbeforskning er ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen, at vidnerne – eller kollegaerne – er vigtigere, end man hidtil har regnet med.

- Kollegaerne er utroligt vigtige. Hvis man f.eks. som kollega ikke siger noget, er man medvirkende til, at mobningen ikke bliver stoppet. Mange sager kunne undgås, hvis kollegaerne var mere aktive i forsøget på at løse konflikten for eksempel ved at snakke med parterne, siger Eva Gemzøe Mikkelsen og anbefaler et gratis, netbaseret redskab, hun har været med til at udvikle, og som virksomheder selv kan bruge. Det hedder ”Grib ind - godt kollegaskab uden mobning” og handler netop om at forebygge mobning på arbejdspladsen.

Redskabet tager udgangspunkt i to risikosituationer og introducerer seks vidnetyper: Kuglestøberen, der styrer tingene i baggrunden. Assistenten, der griner med og hjælper mobberen.
Den passive, som bare går eller tier stille. Mægleren, der griber ind i selve situationen eller bagefter går hen til parterne og siger, hvad skete der egentlig og skulle I ikke prøve at tale sammen. Sympatisøren, som føler med den mobbede, men kun støtter i enerum. Forsvareren, som stiller sig op foran den mobbede og beskytter vedkommende og måske ender med også selv at blive mobbet.

Redskabet er forebyggende og kan hjælpe med at øge bevidstheden om mobning på en arbejdsplads, men grundlæggende handler forebyggelse af mobning om at få skabt en kultur med et godt psykisk arbejdsmiljø, hvor man kan tale om tingene, og hvor man får løst konflikter, inden de vokser sig store, mener Eva Gemzøe Mikkelsen, som selv lige nu bidrager til et internationalt bogprojekt, som skal munde ud i flere håndbøger bl.a. om forebyggelse og håndtering af mobning.

Nyttige links

  • Værktøjet "Grib ind – godt kollegaskab uden mobning"
  • Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen – en håndbog. Forfattere: Eva Gemzøe Mikkelsen og Annie Høgh. Download her (PDF)
  • Online-redskab til at arbejde forebyggende med mobning - læs mere
  • Læs artiklen ”6 trin til håndtering af mobning” her

Hotline

Arbejdstilsynet har en hotline, hvor man kan få hjælp af medarbejdere, der er uddannet i at besvare spørgsmål om mobning. Alle kan ringe til hotlinen, både medarbejdere, der bliver mobbet, vidner til mobning og arbejdspladser, der har akutte problemer med mobning, eller som ønsker at forebygge mobning.
Tlf.: 7022 1280, åben: Mandag-torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-14.

Eva Gemzøe Mikkelsens definition på mobning

En situation hvor en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid udsætter en anden person for handlinger, som denne opfatter som sårende eller nedværdigende. Godsindede drillerier mellem venner eller enkeltstående konflikter mellem ligeværdige parter er ikke mobning. Handlinger bliver først mobning, når personen, de rettes imod, ikke magter at forsvare sig mod dem.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.