3. jul 2018 KL 13:44

Redskab til psykisk sårbare

Siv-Therese Bogevik Bjørkedal savnede flere ergoterapeutiske interventioner til psykiatrien. Derfor udviklede hun et redskab, som nu skal testes i virkeligheden.
Skribent: 
Maj Dahl Rasmussen
Foto: 
Sara Galbiati

Efter at have arbejdet i 11 år inden for psykiatrien savnede ergoterapeut Siv-Therese Bogevik Bjørkedal flere evidensbaserede ergoterapeutiske redskaber. Derfor gik hun fra fuldtidsansat i distriktspsykiatrien til fuldtidsstuderende og tog en sundhedsfaglig kandidatgrad, som ville give hende mulighed for at forske og dermed selv udvikle ergoterapeutiske redskaber.

- Som faggruppe har vi meget at tilbyde på det psykiatriske område. Vi har undersøgelsesredskaber og er gode til at foretage vurderinger af borgernes funktioner. Men i mit arbejde savnede jeg flere interventioner med fokus på at støtte borgerne i at udvikle meningsfulde hverdagsaktiviteter, siger Siv-Therese Bogevik Bjørkedal og forklarer, at hun også savnede, at de eksisterende redskaber var opdateret i forhold til den udvikling, der er sket i behandlingen på det psykiatriske område.

Fra at have fokus på symptomer og det at ”reparere” patienterne er udgangspunktet i dag i højere grad tanken om recovery. Det vil sige, at interventionerne er baseret på at skabe håb og handlekraft, så de psykisk sårbare genvinder evnen til at handle i eget liv.

Fra indsigt til hverdag

Som afslutning på sin kandidatuddannelse skrev hun speciale om det danske redskab Gør noget, få det godt med psykisk sårbarhed, som består af gruppeintervention og individuelle møder, hvor psykisk sårbare borgere har mulighed for at udveksle erfaringer med ligestillede, reflektere sammen og afprøve aktiviteter i fællesskab.

 Hun undersøgte og evaluerede erfaringerne med redskabet, og hendes konklusion var, at erfaringerne var gode, men at redskabet kunne blive endnu bedre.

- At overføre viden til handling er svært, og derfor er det ikke altid tilstrækkeligt at sidde og tale om de aktiviteter, man skal udføre. Det harmonerer heller ikke med vores fags grundværdier, som netop har fokus på det at være aktive og handle i verden, fortæller Siv-Therese Bogevik Bjørkedal.

Hun ønskede derfor at undersøge koblingen mellem det at have indsigt i meningsfulde aktiviteter og det rent faktisk at føre dem ud i livet.

Det fik hun mulighed for, da hun blev ansat i en stilling som forskningsassistent på Distriktspsykiatrisk Center Bispebjerg, og via overlæge og forsker Eva Falgaard blev koblet på et allerede eksisterende forskningsprojekt om sammenhængen mellem rehabilitering og hverdagsliv.

Redskabet trækker på overførselsværdi

Med afsæt i sit kandidatspeciale har hun videreudviklet Gør noget, få det godt med psykisk sårbarhed til et redskab, som hun kalder Meningsfulde Aktiviteter og Recovery (MA&R). Det nye ved redskabet er, at psykiske sårbare personer, som har lært at mestre deres hverdag, også fungerer som mentorer i gruppeforløbene – peer-støttemedarbejdere. Og at der undervejs i forløbet er mulighed for individuelt tilpasset støtte - det vil sige, at deltagerne ikke kun sidder i gruppen og taler om, hvad de kunne tænke sig at gøre, men at der også er et tilbud om mere praktisk hjælp eller støtte til de deltagere, der ønsker og har brug for det.

I udviklingsprocessen har hun dels interviewet psykisk sårbare borgere, som har fået det så godt, at de er blevet i stand til at mestre deres hverdag. Dels har hun interviewet velfungerende psykisk sårbare borgere samt erfarne ergoterapeuter, som arbejder i distriktspsykiatrien og bl.a. har erfaring med gruppeforløb.

Siv-Therese Bogevik Bjørkedals nyudviklede redskab baserer sig altså på et allerede eksisterende redskab samt erfaringer fra såvel fagpersoner som psykisk sårbare borgere. Desuden bygger det på viden om overførselsværdi.

- Overførselsværdi vil sige, at der er fokus på, hvad det er der gør, at du lærer noget i en rehabiliteringsproces, som du bagefter kan bruge i din hverdag, forklarer hun.

Konkret består redskabet af to forløb:

1: Et forløb på syv uger, hvor deltagerne mødes en gang om ugen med to mentorer, henholdsvis en fagperson og en peer-støttemedarbejder, som bruger sine erfaringer til at støtte deltagerne. Målet er, at deltagerne bliver bevidste om, hvad daglige aktiviteter betyder for dem, og hvad der er meningsfuldt.

2: Andet forløb varer i godt fem måneder og består af gruppesessioner og individuelle sessioner. I gruppen arbejder deltagerne videre med at blive bevidste om, hvilke daglige aktiviteter der er meningsfulde for dem, ligesom de lærer af hinanden. I de individuelle sessioner får deltagerne støtte af en mentor til at planlægge og føre nye aktiviteter ud i livet, hvis de ønsker det. Det kan være ting som at rydde op derhjemme eller at begynde på en fritidsaktivitet. Det handler om at undersøge og afprøve nye muligheder i ellers fastlåste situationer.

Siv-Therese Bogevik Bjørkedal forklarer:

- Aktiviteterne kan skabe energi eller give hvile og tid til at restituere. De kan også udvikle den enkelte deltagers identitet, idet de åbner vedkommendes øjne for egne kompetencer og ressourcer. Det kan både handle om at nå sine mål og om at gøre noget godt for sig selv og andre.

Hun understreger, at de i gruppesessionerne også har fokus på de ting i deltagernes liv, som allerede fungerer, og som gør livet værd at leve.

Redskabet afprøves

Redskabet er udviklet – nu skal det afprøves. Trygfonden har givet tilsagn om at finansiere selve afprøvningen, og nu leder Siv-Therese Bogevik Bjørkedal efter steder inden for psykiatri og socialpsykiatri, som er interesserede i at afprøve redskabet, f.eks. aktivitets- og samværstilbud, bosteder, distriktspsykiatrien og rehabiliteringstilbud.

Hun forklarer, at deltagerne i forskningsprojektet bliver delt op i to grupper – en gruppe, der får interventionen med det nye redskab samt en kontrolgruppe. Deltagerne skal besvare spørgeskemaer tre gange i forløbet: Før, under og efter, og interventionen bliver et tilbud, som de psykisk sårbare borgere får oveni den indsats, som de normalt modtager.

- Så kender du et sted, hvor redskabet kan indgå som et ekstra element i rehabiliteringen, så kontakt mig endelig. Vi er klar til at gå i gang, siger Siv-Therese Bogevik Bjørkedal.

Det er muligt at koble sig på projektet i 2018 og 2019. Interesserede kan kontakte Siv-Therese Bogevik Bjørkedal direkte på telefon eller via mail.

 

Deltag i det videreudviklede redskab

Område: Psykiatri og socialpsykiatri

Steder: Aktivitets- og samværstilbud, bosteder, distriktspsykiatrien, rehabiliteringstilbud o. lign.

Kontakt: Siv-Therese Bogevik Bjørkedal på mail: Therese.Bogevik.Bjoerkedal@regionh.dk eller telefon: 2059453

Forløbet for Meningsfulde aktiviteter og Recovery (MA&R).

  • Forløb over cirka. otte måneder
  • Ledes af to mentorer, en sundhedsfaglig og en peer-støttemedarbejder
  • består i alt af 22 individuelle og fælles sessioner
  • forankret i et læringsperspektiv og består af undervisning, øvelser, erfaringsudvekslinger og praktisk afprøvning
  • MA&R-pakken består af flg. materiale: introduktion til filosofien bag MA&R, manual til mentorerne, deltagermappe, øvelser, inspirationspapirer, PowerPoints, idébank og invitation til potentielle deltagere
  • Professionshøjskolen Metropol har bidraget med personaletimer til at udvikle MA&R

Målsætning for MA&R

Forskningsenheden v. Psykiatrisk Center København vil i 2018 og 2019 afprøve redskabet.

Projektets formål er:

  • at undersøge om et MA&R-forløb kan fremme selvbestemmelse, personlig udfoldelse samt livsglæde og -kvalitet sammenlignet med den nuværende indsats, der tilbydes i socialpsykiatrien
  • at understøtte den enkeltes personlige recovery-proces ved at skabe øget opmærksomhed omkring dagligdagens aktiviteter

 

    Gør noget, få det godt med psykisk sårbarhed

    – et redskab udviklet til psykisk sårbare af lektor Lone Decker og lektor Christina Jessen Winge, begge ved Professionshøjskolen Metropol

    Læs mere: https://www.phmetropol.dk/lifestyle+redesign

    Tilføj en kommentar

    To prevent automated spam submissions leave this field empty.