23. mar 2018 KL 10:23

- Kan du mærke strækket?

Der er fuldt hus, når DSF Håndterapi inviterer til albuekursus. Albuen ligger nemlig i gråzonen mellem fysioterapi og ergoterapi, og flere ergoterapeuter er usikre på, hvordan de bedst behandler en albue. På kurset lærer de nye undersøgelses- og behandlingsteknikker.
Skribent: 
Clara Leck Bachmann
Foto: 
Carsten Bundgaard

- Den værste albueskade, du kan lave, hedder ”Terrible Triad”. Der har du simpelthen rykket to knogler i albuen fra hinanden og nok også skadet de omkringliggende muskler. Det kræver en rimelig god kirurg, hvis det skal komme til at ligne en albue igen. Så den type skade går under kategorien ”rigtig træls”, fortæller fysioterapeut Elizabeth Lykholt Andreasen.

Kursisterne skriver noter på livet løs. Der er ingen summen på de bagerste rækker. Ingen telefoner, der fjerner fokus. Ikke så meget som et host. Alle følger intenst med i, hvad der foregår oppe ved tavlen.

Fysioterapeut Lotte Mejlvig Nielsen går hen til skelettet i hjørnet og hiver armen af. Hun holder den frem foran sig, så kursisterne kan se, hvilke knogler hun beskriver.

- Olecranon sidder her på den øverste del af albuebenet. Et brud på olecranon sker, hvis man for eksempel falder og tager fra med albuen. Den type brud vil I nok se en del af, når der er isglatte fortove, siger Lotte Mejlvig Nielsen.

De to fysioterapeuter taler hurtigt, mens de kører igennem deres 53 powerpoint slides. Kursisterne skal holde tungen lige i munden for at følge med. Efter at have gennemgået albuens anatomi, typiske skader og behandlingsmetoder, klapper Elizabeth Lykholt Andreasen i hænderne.

- Nu skal vi bevæge os ned i den anden ende af lokalet og øve os. I skal finde sammen i grupper af tre, siger hun.

En terapeutisk gråzone

De to fysioterapeuter er booket af DSF Håndterapi til at undervise håndterapeuter i albuen. Albuekurset er holdt flere gange før og er så populært, at selskabet har været nødt til at sætte et ekstra kursus op. 

En af deltagerne på dette kursus i Sundhedscentret ved Kolding Sygehus er ergoterapeut Kristina Buch Dixen. Hun arbejder som håndterapeut i Horsens Kommune og spottede albuekurset via Facebook. I dag er hun kommet i god tid og har fået en plads på forreste række.

- Albuekurset er lige noget for mig, for det er en oplagt mulighed for at få nye kompetencer, som jeg kan bruge på mit arbejde, siger hun.

Som ergoterapeut deler Kristina Buch Dixen albuepatienterne med kommunens fysioterapeuter på den måde, at ergoterapeuterne behandler de patienter, hvis albueskader påvirker bevægeligheden i hånden, mens fysioterapeuterne tager sig af patienter med albueskader, der påvirker skulderen.

Andre af dagens kursister oplever, at albuepatienter enten altid bliver behandlet af fysioterapeuter eller altid kommer til en ergoterapeut, og det skyldes, at albuen ligger i en gråzone mellem fysioterapi og ergoterapi. Det betyder, at mange ergoterapeuter ikke føler sig sikre på, hvordan de skal behandle en albue, forklarer Helle Puggård, der er næstformand i DSF Håndterapi og arrangør af det populære kursus.

- Ergoterapeuter er gode til at analysere aktiviteter, men de føler ofte en mangel på undersøgelsesteknikker og behandlingsteknikker. Det får de til vores albuekursus, og derfor er det så populært, siger Helle Puggård.

Dreje, bøje, strække

I den anden ende af lokalet, væk fra tavlen og stolerækkerne, står otte brikse klar. Kristina Buch Dixen danner gruppe med Sara Storkholm og Heidi Thai, der begge er nyuddannede håndterapeuter og arbejder på Bispebjerg Hospital i København. De har altså været tidligt oppe får at nå til albuekurset i Kolding onsdag formiddag.

Heidi Thai lægger sig på briksen og hiver op i ærmerne. Kristina Buch Dixen og Sara Storkholm tager fat i en arm hver. Med fokuserede miner drejer, bøjer og strækker de Heidi Thais arme for at finde de rigtige knoglestrukturer i albuen.

- Prøv at strække armen.

- Jeg kan mærke epicondylerne.

- Kan du ikke holde armen højere oppe?

- Hvis du drejer leddet, kan jeg mærke caput radii.

Efter nogle minutter har de fået styr på albuens knogler og muskulatur, og fysioterapeut Lotte Mejlvig Nielsen samler kursisterne igen.

- Jeg skal låne et offer, meddeler hun.

En kursist er hurtig til at melde sig og lægger sig lydigt ned på en briks.

- Vi skal nu lave en traktion, hvor vi trækker albueleddene fra hinanden, fordi det kan virke smertelindrende, siger Lotte Mejlvig Nielsen.

Hun udfører strækket på kursisten med 23 par øjne i ryggen. Derefter går kursisterne ud i grupperne igen og prøver selv.

Denne gang er det håndterapeut Sara Storkholms tur til at agere patient. Hun er glad for, at der på kurset er fokus på det praktiske, for hun mener, at man lærer mere af selv at prøve tingene end bare at få dem forklaret.

- Har jeg fat her?

- Slapper du af?

- Kan du mærke strækket?

Et såkaldt mobiliseringsbælte, der kan hjælpe ergoterapeuterne med at lave strækket, går på tur mellem briksene og ender hos Sara Storkholm, Heidi Thai og Kristina Buch Dixen. Man bruger bæltet ved at tage det over hovedet, så det ligger tværs henover overkroppen på én selv og rundt om armen på patienten, så man kan bruge hele sin kropsvægt til at strække patientens albue med. Det kan nemlig være hårdt for armene, hvis der er tale om en albue med stærkt nedsat bevægelighed.

- Det er rart at lære, hvordan man mest nænsomt kan strække albuen ud, og hvordan man kan bruge bæltet som hjælpemiddel, så man ikke skal bruge så mange kræfter, siger Heidi Thai.

Nye kompetencer

Først når kursisterne har lært at strække og bøje en albue til punkt og prikke, begynder de at lære hinanden lidt bedre at kende. Ikke fordi, at det ikke er tilladt at tale under øvelserne, men simpelthen fordi kursisterne har travlt med at suge så meget ny viden til sig som muligt.

Kristina Buch Dixen er glad for, at de får lov til at prøve de forskellige behandlingsteknikker på hinanden, så de får dem i hænderne. Hun nyder at få en dag væk fra det vante arbejde og få øjnene op for nye arbejdsmetoder. Og så synes hun, at det rart at mødes med håndterapeuter, som har nogle andre kompetencer, end hun selv har.

Det er flere af de andre kursister enige med hende i.

- Det er fedt at kunne nørde sit fag og få sparring fra andre. Jeg sad klar ved tasterne for at booke kurset, da det blev tilgængeligt, for pladserne bliver snuppet på sekunder, fortæller Maj Nissen, der arbejder i Middelfart Kommune.

Patienten

Kursisterne er netop blevet færdige med deres øvelser, da en ung, kvindelige albuepatient nervøst kigger ind henne ved døråbningen. Med omsorg i blikket guider hendes fysioterapeut hende ind i lokalet og hen til kursisterne, og med en lille stemme fortæller den unge kvinde, at hun styrtede på sin knallert for to år siden og brækkede albuen. Hun er blevet opereret flere gange, men har stadig mange smerter og kan ikke bøje eller strække albuen helt.

Lotte Mejlvig Nielsen beder hende forsigtigt bevæge sin skadede albue så meget, hun kan. Den unge kvinde bøjer og strækker sin albue, men den bliver ved med at være i en vinkel på omkring 90 grader. Kursisterne står i en rundkreds om kvinden og følger nøje med.

- Hvis du lægger dig op på briksen, vil jeg prøve at udstrække din albue. Du skal sige til, hvis det gør for ondt, siger Lotte Mejlvig Nielsen blidt og arbejder i stilhed med kvindes albue.

Hun bruger en stribe af de behandlingsteknikker, som kursisterne netop er blevet undervist i, og forklarer, at det handler om at finde den teknik, der fungerer bedst for patienten.

Som en stille dans bevæger Lotte Mejlvig Nielsen sig rundt om den unge kvinde og udfører forskellige strækøvelser, mens de 24 kursister hele tiden følger efter for at kunne se bedst muligt. Nogle stiller sig op på de omkringliggende brikse, og andre sætter sig på hug for at få det hele med. Ingen siger noget. Alles øjne er rettet mod kvinden på briksen.

En time efter slutter behandlingen. Kvinden kan bevæge armen en smule mere end før, men hun er stadig meget fastlåst. Der vil gå lang tid, før hendes albue bliver god igen.

Den unge kvinde får en klapsalve og et ”god bedring” sagt i kor, da hun forlader lokalet.

En kursist rækker hånden op.

- Jeg oplever ofte, at patienter spørger mig, om deres arm nogensinde bliver god igen. Hvad vil være et godt svar?

- Vi kan ikke love dem, at deres albue får al bevægelighed tilbage. Det vil næsten altid koste noget bevægelighed ved frakturer, men ved god behandling og træning derhjemme burde man kunne komme et langt stykke, siger fysioterapeut Elizabeth Lykholt Andreasen.

Og det er netop den gode behandling, som håndterapeuterne har lært på albuekurset denne onsdag i Kolding.

Tema om håndterapeuter i Ergoterapeuten #2