Hjem > Erfarne ergoterapeuter søges til BOMI – Center for rehabilitering og hjerneskade, Støtteteamet

Erfarne ergoterapeuter søges til BOMI – Center for rehabilitering og hjerneskade, Støtteteamet

Grundet tilgang af opgaver søger BOMI 1-2 erfarne ergoterapeuter til vores team, der yder støtte- og rehabilitering i eget hjem. Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2018 eller efter aftale. Der er mulighed for, at stillingerne kan sammensættes individuelt ud fra opgavebehov og kompetenceprofil, hvorfor stillingerne også vil kunne indeholde opgaver indenfor Specialiseret Rehabilitering jf. visitationsretningslinjerne, undervisning m.m.

Som ergoterapeut på Hjerneskadecentret bliver man en del af en gruppe på 30 ergoterapeuter på tværs af teams, der løser en bred vifte af opgaver i form af; rehabilitering og støtte i eget hjem, visiterende forsamtaler, undersøgelser, specialrådgivning, vejledningsforløb til borgere med erhvervet hjerneskade eller følger efter hjernerystelse, konsulentbistand til samarbejdskommuner, samt undervisning af og faglig sparring til andre faggrupper. Desuden er der mulighed for at indgå i forsknings- og udviklingsprojekter.

Den samlede personalegruppe på Hjerneskadecentret er på +75 medarbejdere og består af neuropsykologer, fysio- og ergoterapeuter, socialpædagoger, socialrådgivere samt administrativt personale. Alle medarbejdere er tilknyttet et primærteam, men vil ofte indgå i opgaveløsning, der går på tværs af teams. Hjerneskadecentrets teams er; To arbejdsrehabiliteringsteams, et VISO rådgivningsteam, et støtte- og rehabliteringsteam, et forsknings- og udviklingsteam, et fastholdelsesteam, et administrativt team samt et ledelsesteam. Herudover samarbejder vi med en række eksterne konsulenter indenfor jura, neurologi og psykiatri.

Vi lægger vægt på følgende:

  • Neurologisk og neuropædagogisk erfaring
  • Erfaring med udredning af borgere med hjerneskade, bl.a. ved brug af standardiserede test som AMPS
  • Erfaring med tilrettelæggelse af rehabiliteringsforløb
  • Interesse i tværfagligt samarbejde
  • Erfaring med psykiatrisk comorbiditet
  • Overblik, engagement, selvstændighed
  • Kørekort - BOMI løser i overvejende grad opgaverne i borgernes nærmiljø

Vi tilbyder til gengæld:

  • Et specialiseret neurofagligt og tværfagligt miljø
  • Spændende og alsidige arbejdsopgaver
  • En høj grad af selvstændighed i hverdagen
  • Mulighed for vekslende opgaver i form af udviklingsarbejde/undervisning.
  • Et tværfagligt samarbejde, der er så godt, at vi er stolte af det!
  • Mulighed for at aftale ansættelse på nedsat tid

Løn og ansættelsesforhold

  • I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation.
  • Arbejdstiden kan være både dag, aften og weekender, afhængig af opgaver
  • Der arbejdes ud fra vagtplan og gældende regler omkring dette

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Administrativ medarbejder Alice Reggelsen, 3084 4491, alicer@bomi.roskilde.dk

Teamleder, ergoterapeut Helle Kyhnau-Steffensen, 3084 4494, helleks@roskilde.bomi.dk

Leder, neuropsykolog Kirsten Jensen Quas, 3084 4454, kirstenkj@bomi.roskilde.dk

Ansøgningsfrist

Skriftlig ansøgning vedlægges dokumentation for uddannelse og tidligere ansættelsesforhold.

Sidste ansøgningsfrist er den 24. juni 2018. Samtaler forventes afholdt d. 26. – 28. juni 2018.

Læs mere om BOMI på www.bomiroskilde.dk