Hjem > Bevilling af personlige hjælpemidler efter servicelovens § 112

Bevilling af personlige hjælpemidler efter servicelovens § 112

Der ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal være tale om en varig nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

Hjælpemidlet skal

  1.  i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
  2.  i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) være nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Introduktion 

Der ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. Hjælpemidlet skal 1) i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) være nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Det følger af vejledningen til serviceloven, at hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.

Det er ikke lidelsens art eller omfang, der er afgørende for, om man kan bevilges et hjælpemiddel, men derimod følgerne af den nedsatte kropslige eller kognitive funktion.

Borgeren har mulighed for at benytte sig af fritvalgsordningen. Det betyder, at borgeren har ret til at vælge et andet hjælpemiddel mod selv at betale merprisen.

Læs mere

Formål 

Bevilling af personlige hjælpemidler skal medvirke til, at ansøgerne får mulighed for, at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre ansøgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. Derudover skal tildeling af personlige hjælpemidler sikre, at personer der ønsker det, får mulighed for at få eller bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Fremgangsmåde

Ansøgning på personlige hjælpemidler modtages i den afdeling eller det afsnit, som har myndighed til at træffe afgørelser i sager efter § 112. Ansøgningen kan komme fra borgeren selv, læge, sygehus eller anden relevant fagperson.

Fra 1. november 2013 er det obligatorisk for alle kommuner at kunne tilbyde borgere mulighed for at ansøge digitalt om personlige hjælpemidler.

Når ansøgningen er modtaget og registreret, foretages der en vurdering af, hvorvidt der er tilstrækkelige oplysninger til at træffe en afgørelse, eller der er behov for at indhente yderligere oplysninger. Det vil typisk dreje sig om at indhente oplysninger fra læge, speciallæge eller sygehus, men kan også ske ved hjemmebesøg eller kontakt til tværfaglige samarbejdspartnere.

Såfremt borgerens ansøgning imødekommes, udfærdiges en skriftligt afgørelse og bevilling fremsendes til borgeren. Hvilken fremgangsmåde der dernæst er gældende er forskellig fra kommune til kommune og afhængig af hvilket hjælpemiddel, det drejer sig om. Nogle typer af personlige hjælpemidler vil kunne bestilles af borgeren direkte hos leverandøren, mens andre typer af personlige hjælpemidler kræver en nærmere afprøvning og tilpasning.

Sagsforløbet dokumenteres løbende i den elektroniske journal.

Hvis en ansøgning ikke kan imødekommes, orienteres borgeren om klagemulighed. Der kan klages over en afgørelse seneste 4 uger fra modtagelsen af afgørelse. Klage kan ske både mundtligt og skriftligt. Når en klage modtages foretages der en revurdering af afgørelsen. Såfremt afgørelsen fastholdes, videresendes klagen til Ankestyrelsen, som træffer endelig afgørelse.

Målgruppe

Målgruppen er borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor et givent hjælpemiddel vil give en væsentlig daglig lettelse og/ eller medvirke til, at borgeren får eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet.

De personlige hjælpemidler dækker over blandt andet støttestrømper, stomi produkter, diabetesprodukter, ortopædisk fodtøj, skinner, parykker og proteser

Hyppighed

Udskiftning sker efter en individuel konkret vurdering. Som hovedregel kan personlige hjælpemidler udskiftes ved behov, oftest når det gamle hjælpemiddel er slidt op. Ved nogle hjælpemidler laves der løbende bevillinger, og der fastsættes et interval for, hvor ofte man kan få udskiftet hjælpemidlet.

Ved ortopædisk fodtøj kan der normalt bevilges nyt hver 18. måned, jævnfør vejledning til serviceloven kapitel 10, stk. 89.

Ressourceforbrug

Ressourceforbruget afhænger af typen af ansøgning. Der kan være sager, som kan sagsbehandles straks, mens andre sager kræver et længere sagsbehandlingsforløb med indhentelse af mange oplysninger, før der kan træffes en afgørelse. De kvalifikationer og kompetencer der er behov for i forbindelse med at kunne arbejde med hjælpemiddelformidling er en grundlæggende viden omkring serviceloven, særligt § 112, samt relevant viden fra Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven. Derudover er der behov for et bredt kendskab til sygdomslære. Det er vigtigt at kunne arbejde tværfagligt, ligesom der er behov for et stort produktkendskab. 

Referencer

  • Serviceloven § 112
  • Ankestyrelsens principafgørelser
  • Bilag 1 til servicelovens § 112, indikation for hjælp til ortopædiske sko og fodindlæg

Evt. bemærkninger

Bevilling af hjælpemidler er uafhængigt af ansøgerens økonomi

 

Sidst opdateret
22.05.2017

Kommentarer

Jeg har oplevet at være begrænset i antallet af nåle - som kan leveres mig hvert år.

Er der grundlag for at opsætte sådanne begrænsninger.

Hejsa.
Jeg er ergoterapeut på et dag-aktivitetssted for borgere med en Demenssygdom. En af de borgere som kommer ved os, anvender en Sara Stedy i hjemmet (Stålift). Er det muligt at vi som aktivitetssted også kan søge om at få en bevilling på et lignende hjælpemiddel, som vi kan have fast på aktivitetsstedet.
Jeg har selvfølgelig forsøgt at finde svaret i lov om social service, men uden held.

Jeg har en forespørgelse min mor bor i Ballerup kommune de leverer sondeernæring til min mor tidligere har hun fået det leveret fra apotek og var meget tilfreds med denne ordning hun ønsker denne ordning igen men kommunen fortæller at dette ikke kan lade sig gøre mere. Spørgsmålet lyder på om det kan være rigtigt at kommunen bestemmer dette. Mvh Christa