Hjem > Aktuelt > Nyheder > Temadag: Ergoterapi til mennesker med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser

Temadag: Ergoterapi til mennesker med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser

9. oktober 2017
Ergoterapeutforeningen afholder den 16. november temadag om ergoterapi til mennesker med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser. På dagen stiftes et nyt fagligt selskab for udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser.
Ergoterapi til mennesker med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser
Temadagen er startskuddet til det nye faglige selskab for udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser. Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Flere og flere ergoterapeuter arbejder med mennesker med udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser. Kommunerne og regionernes stigende fokus på rehabilitering har betydet, at man mange steder har fået øjnene op for ergoterapeuternes styrker: Der er brug for ergoterapeuternes blik for ressourcer og for den ergoterapeutiske redskabskasse. Men ergoterapeuter er stadig en mindre faggruppe på området. Derfor er der mange ergoterapeuter, der arbejder som ene ergoterapeut eller som kun har få ergoterapeutkollegaer.

På temadagen vil der bl.a. blive sat fokus på:

  • Hvordan man som ergoterapeut fastholder ens egen faglighed blandt andre faggrupper. Og hvordan man som ergoterapeut får skabt det gode samarbejde med de kollegaer der har en anden faglighed.
  • Hvordan apps kan være med til at understøtte ergoterapeuters arbejde med målgruppen.
  • Hvilke særlige hensyn man skal tage ift. sanseforstyrrelser når man arbejder med målgruppen.

Udover oplæg vil der på dagen også blive lagt op til drøftelser og erfaringsudvekslinger blandt de fremmødte ergoterapeuter. Temadagen er startskuddet til det nye faglige selskab for udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser.

Temadagen afholdes i Fredericia den 16. november. Tilmedlingsfrist den 29. oktober.

Vil du være en del af bestyrelsen?

Hvis du har lyst til at være en del af bestyrelsen og sætte et aftryk på det nye selskab for udviklingshæmning og udviklingsforstyrrelser, kan du melde dig som bestyrelseskandidat på temadagen eller skrive på forhånd til konsulent Maj Fjordside på mf@etf.dk. Du er også velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål til, hvad bestyrelsesarbejdet indbefatter.

  • Du kan tilmelde dig her

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.