Hjem > Aktuelt > Nyheder > Få sparring på din forretningsidé

Få sparring på din forretningsidé

14. december 2015
Vil du gerne udvikle din praksis, eller har du en god forretningsidé, som du gerne vil har sparring på, så kom til workshop med Ergoterapeutforeningen og Connect Danmark.
Etf holder for tredje gang et fælles pitchtræningsarrangement, hvor du som ergoterapeut med egen virksomhed eller drøm om at starte egen virksomhed kan få sparring på din forretningsidé. Foto: Henrik Frydkjær

Du kan få konkrete råd til, hvordan du udvikler din forretning, skaffer kunder og kommer i gang, når Ergoterapeutforeningen og Connect Danmark for tredje gang holder et fælles pitchtræningsarrangement. Her kan du som ergoterapeut med egen virksomhed eller drøm om at starte egen virksomhed få sparring på din forretningsidé af et panel af forretningsfolk. Du vil få konkrete råd til, hvordan du udvikler din forretning, skaffer kunder og kommer i gang. 

Træning i at pitche en forretningsidé

Du skal komme med en skarp præsentation af din virksomhed eller forretningsidé. Præsentationen skal vare maksimalt fem minutter.

Du skal pitche din virksomhed eller forretningsidé for et panel af mentorer, som Connect Denmark sammensætter. Panelet består af dygtige forretningsfolk fra CONNECT Denmark medlemskreds, som er vant til at vurdere forretnings- og vækstpotentialer.

Der bliver mulighed for at pitche din virksomhed eller forretningside to gange på dagen. Der vil være en første og anden runde, og du har mulighed for at justere din pitch i mellem de to runder.

Panelet vil vurdere præsentationerne og give anbefalinger til forbedring af pitchen. Du vil også få feedback på din virksomhed eller forretningside. I mellem de to runder vil mentorerne fra panelet være til stede for at hjælpe dig med at styrke din pitch.

Du får også mulighed for at overvære de andre præsentationer på dagen, hvilket er en god kilde til inspiration og input til arbejdet med din egen pitch.

Foreløbigt program for dagen

Workshoppen afholdes tirsdag den 1. marts 2016 i København.

  • 09.30-10.00 Ankomst og morgenmad
  • 10.00-10.10 Velkommen v. Etf og CONNECT Danmark
  • 10.10-10.30 Kom godt igang med forretningsudvikling v. Pernille Kvist, ejer, Ergoment
  • 10.30-12.00 Første pitch runde
  • 12.00-13.00 Frokost, netværk og mulighed for at forbedre pitch
  • 13.00-15.15 Anden pitch runde
  • 15.15-15.30 Aslutning og opsamling v. Etf og CONNECT Danmark

Hvis du vil vide mere

I forbindelse med tilmeldingen bedes du lave en beskrivelse af din forretningsplan. Du skal udfyldes forretningsplanen så langt, som du nu er med din forretning. Beskrivelse er kun til intern brug.

Du er meget velkommen til at kontakte social- og sundhedspolitisk konsulent Nina Bach Ludvigsen
 53 36 49 23 eller
nbl@etf.dk 

eller koordinator Emilie Høyrup
 61 27 45 43
 emilie@connectdenmark.com,

hvis du vil høre lidt mere dagen, inden du melder dig til.