Hjem > Aktuelt > Nyheder > Skab udvikling og faglige fremskridt uden personaleansvar

Skab udvikling og faglige fremskridt uden personaleansvar

3. april 2018
Ergoterapeutforeningen udbyder nu et nyt medlemstilbud til dig, der varetager opgaver, hvor du har et (med)ansvar for at skabe udvikling og faglige fremskridt, koordinere mv. uden at have det formelle personaleansvar.

Målgruppen er ergoterapeuter, der f.eks er koordinatorer, udviklingsterapeuter, tovholdere, projektansvarlige, specialeansvarlige o.lign.

Der er mange ergo-og fysioterapeuter, der i dagligdagen har et ansvar for, at opgaver koordineres, at ny viden implementeres på arbejdspladserne, at få samarbejdet til at fungere under nye strukturer, men som ikke har personaleansvar.

På dette forløb sættes der derfor fokus på, hvordan man kan skabe fremdrift, få ting til at lykkes og nå i mål til tiden, når man ikke har det formelle personaleansvar.

Det er målet, at deltagerne opnår større bevidsthed om, hvordan man kan løse sådanne opgaver, under hensyntagen til de dilemmaer og samarbejdsmæssige udfordringer, der kan opstå i denne type stillinger og funktioner.

Etf udbyder forløbet i samarbejde med Danske Fysioterapeuter.

Har du spørgsmål til forløbet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Karin Rasmussen på 5336 4933 eller kr@etf.dk

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.