Hjem > Aktuelt > Nyheder > OK18: Hvem vinder regionskonkurrencen?

OK18: Hvem vinder regionskonkurrencen?

29. maj 2018
Er det din region, der skal vinde konkurrencen om at få den højeste OK18-stemmeprocent? Lige nu fører Region Syd. Så der skal prikkes til kollegerne, hvis stemmerne skal flyttes.

Region Syd fører regionskonkurrencen, så vi er allerede ved at bestille lagkagerne til deres næstkommende generalforsamling - med mindre vi skal sende dem til din region i stedet? Region Syd vandt også konkurrencen ved OK15, så måske du lige skal prikke til kollegerne, hvis stemmerne skal flyttes - eller hvis førertrøjen fortsat skal blive i Region Syd. 

Samtidig er der meget tæt løb mellem Region Midt-Nord og Region Øst, så stem i dag og få din region i top.

Din stemme tæller

  • Når du stemmer, giver du din holdning til kende
  • Du får indflydelse på OK-resultatet efter en historisk forhandling
  • Du viser, at du er en del af en løsning for alle
  • Det er et stærkt signal fra en stærk faggruppe i sundhedssektoren
  • Du er med til at fortælle omverdenen, at foreningen har de engagerede medlemmers opbakning
  • Fordi styrken af vores OK-krav afhænger af, hvor mange der står bag dem
  • Vi opnår stærkere OK-resultater, når vi har stærke stemmer med os i ryggen

Sådan stemmer du

  1. Alt hvad du skal gøre for at stemme, er at logge ind på mit.etf.dk - Log ind med nem-id.
     
  2. Vælg indbakken. Her finder du en mail fra den 18. maj med titlen: Urafstemning OK18. I mailen - i afsnittet: Hvordan bruger du din stemme? står din valgkode, der består af 5 bogstaver.
     
  3. Når du skal stemme, skal du tilbage til forsiden af mit.etf.dk. I højre side er der et link til afstemningen. Når du har markeret ud for ja, nej eller blank stemme trykker du på næste, hvorefter du skal indtaste valgkoden.

Husk at stemme inden den 3. juni kl. 23:59!

Læs mere om urafstemningen her

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.