Hjem > Aktuelt > Nyheder > Økonomien styrer bevillinger af hjælpemiddel

Økonomien styrer bevillinger af hjælpemiddel

4. januar 2018
En undersøgelse, som Dansk Handicap Forbund har foretaget blandt 337 hjælpemiddelbrugere, viser, at økonomi er blevet den altdominerende faktor i den kommunale bevilling af hjælpemidler.

Mange får tilbudt standardhjælpemidler eller billigere hjælpemidler i forhold til deres tidligere bevillinger. Det er et rigtigt dårligt tegn, mener Ergoterapeutforeningen.

- At økonomien er styrende for bevillingsmulighederne, bekræfter en tendens, som flere af vores sagsbehandlende ergoterapeuter giver udtryk for. De oplever et kortsigtet økonomifokus som et hæmmende bånd i deres hjælpemiddelformidlingsarbejde, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, og fortsætter:

- Det rigtige hjælpemiddel i hverdagen er det, der kan sikre, at man kan klare hverdagsaktiviteter selvstændigt, deltage i samfundslivet og gå i skole eller på arbejde. Det er ikke en stangvare.

Hun peger på, at eksempelvis en kørestol først er brugbar i det øjeblik, den er specielt tilpasset til den bruger, som skal bruge den.

- Kørestolen er f.eks. valgt ud fra grundige siddestillingsanalyser, der sikrer, at den enkelte ikke oplever følgeskader og evt. forværring af sin tilstand på grund af hjælpemidlet. Den faglige viden og et tydeligt individuelt fokus er derfor helt nødvendigt. De meget kortsigtede løsninger kan gå hen at blive dyre på langt sigt, påpeger Tina Nør Langager.

Undersøgelsen viser, at hele 23 pct. af brugerne har hjælpemidler stående, som de ikke bruger, fordi hjælpemidlet ikke er tilstrækkeligt tilpasset den enkelte.

- Det er ærgerligt for den enkelte, og det er spild af offentlige kroner. Derfor er der god økonomi i at bevilge det rigtige hjælpemiddel fra begyndelsen, siger Tina Nør Langager.

Brug for den rette faglighed

Til at vurdere de konkrete behov er der brug for den rette faglighed i kommunerne. Undersøgelsen viser, at den enkelte bruger er langt mere tilfreds med et hjælpemiddel, når der ligger en ergoterapeutisk vurdering til grund for valget.

- Det hænger sammen med, at ergoterapeuter i kraft af deres uddannelse har fokus på, hvordan den enkelte bruger bedst muligt kan planlægge og udføre sine daglige gøremål med de rette arbejdsstillinger og hjælpemidler, og at disse passer ind i det liv, den enkelte lever, siger Tina Nør Langager, og fortsætter:

- Ergoterapeuter har traditionelt altid arbejdet med hjælpemidler som en naturlig del af indsatsen i at tilpasse omgivelserne til borgeren, og derfor er det glædeligt, at brugerne selv påpeger, at de oplever en positiv forskel, når ergoterapeuter samarbejder med dem om den rigtige løsning.

Mange betaler selv

Undersøgelsen viser også, at hele 65 procent har valgt at gå helt uden om kommunen og selv betalt for hjælpemidlet.

- Det er et stort problem, fordi det skaber ulighed. For det første er det jo ikke er alle, der selv har råd til at betale for hjælpemidlet. For at andet er det et principielt problem, at borgenes reelle behov for hjælpemidler bliver uigennemsigtige. Hvis færre søger, kan det føre til den fejlslutning hos kommunerne, at behovet for hjælpemidler er faldende, og at der så kan skæres ned på området, siger Tina Nør Langager, og fortsætter: Brugerne vælger dog som de gør, fordi de har en oplevelse af, at kommunerne primært er fokuseret på at spare penge på den korte bane frem for at investere i det rigtige hjælpemiddel fra starten.

  • Læs hele undersøgelsen her (PDF)
  • Læs debatindlægget i Jyllandsposten af Tina Nør Langager og landsformand for Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen her

Kommentarer

Nu er det sket igen ! Vores formand er "medforfatter" til en artikel som giver negativ omtale vedr. bevilling af hjælpemidler.
Og det sker igen ! Jeg blive stødt på min faglighed.
Hvad er ETF-'s formål med at understøtte denne undersøgelse?
Jeg mangler nogle nuancer, og jeg bliver ked af at det er det negative der fremhæves i artiklen. Hvad med de "86 % som generelt er tilfredse med deres hjælpemidler" , og måske skelne mellem kropsbårne hjælpemidler og andre hjælpemidler. Jeg mangler især en artikel omhandlende samme problemstilling set fra en sagsbehandlende ergoterapeuts side .
Jeg mangler også at vores formand støtter op om og giver officiel opmærksomhed til det store faglige arbejde som sagsbehandlende ergoterapeuter udfører.
En negativ fremstilling af vores arbejde, som denne artikel fejlagtigt giver udtryk for er skadelig for samarbejdet mellem den kommunale medarbejder og Borgeren. Vi oplever ofte at Borgeren generaliserer og tænker at "alle" medarbejdere i "alle " kommuner skal spare og ikke udfører et fagligt arbejde og det er meget beklageligt.
Jeg anerkender, at der i nogle kommuner kan være problemer med kvaliteten af sagsbehandlingen og det skal der naturligvis ses på. MEN det er ikke det billede jeg kender hvor jeg er ansat , eller blandt de ergoterapeuter i andre kommuner som jeg kender.
Jeg vil gerne opfordre ETF til at lave / eller stå bag en artikel som omhandler bevilling af hjælpemidler set fra en sagsbehandlende ergoterapeuts side. /( det kunne fint være med udgangspunkt i den omtalte undersøgelse)

Kære Mette,
 
Tak for dine refleksioner.
 I Ergoterapeutforeningen arbejder vi for at styrke og fastholde ergoterapeuternes stærke position på hjælpemiddelområdet. For mig at se, er der nemlig slet ikke tvivl om, at ergoterapeuter har den social- og sundhedsfaglige viden og analytiske tilgang, der skal til for at levere den nødvendige faglige vurdering og brede udredning af borgernes behov. Det skal vi fastholde, fordi vi er bedst til det.
Det skriver Susanne Olesen, formand for Dansk Handicap Forbund og jeg også i debatindlægget, og jeg citerer:
“Til at vurdere de konkrete behov er der brug for den rette faglighed i kommunerne. Undersøgelsen viser, at den enkelte bruger er langt mere tilfreds med et hjælpemiddel, når der ligger en ergoterapeutisk vurdering til grund for valget.
Det hænger sammen med, at ergoterapeuter i kraft af deres uddannelse har fokus på, hvordan den enkelte bruger bedst muligt kan planlægge og udføre sine daglige gøremål med de rette arbejdsstillinger og hjælpemidler, og at disse passer ind i det liv, den enkelte lever.”

Men ud over god faglighed, fordrer kvalitet i hjælpemiddelformidling også ordentlige rammer for, at ergoterapeuterne kan udøve deres faglighed - herunder tid til borgerinvolvering, individuel vurdering og analyse samt opfølgning. Og det her skoen trykker flere steder. Vi ved imidlertid, at nogle af vores kollegaer kan være presset på rammer og vilkår i den borgerrettede hjælpemiddelformidling. Det er en af årsagerne til, at Ergoterapeutforeningen i disse år har særligt fokus på hjælpemiddelområdet. 

For mig at se handler det altså om ergoterapeuters faglighed og rammerne for at udøve denne. Men en lige så central spiller i hjælpemiddelformidlingen er jo borgeren. Ergoterapeutforeningen er derfor meget interesseret i borgernes perspektiv ift. hjælpemiddelområdet, og derfor har vi valgt at understøtte Dansk Handicap Forbunds brugerundersøgelse, som ser på brugernes oplevelse af såvel hjælpemidler som den kommunale hjælpemiddelformidling. Undersøgelsens resultater understøtter vores antagelser om, at rammerne for hjælpemiddelformidling i mange kommune presser fagligheden. Samtidig viser den heldigvis også, at den enkelte bruger er langt mere tilfreds med et hjælpemiddel, når der ligger en ergoterapeutisk vurdering til grund for valget af hjælpemiddel. Så der er meget at bygge videre på, når vi fra Ergoterapeutforeningens side skal forsøge at påvirke politikere og ledelser til at sørge for ordentlige vilkår for hjælpemiddelformidlingen i kommunerne.

Som jeg har skrevet til dig tidligere, er jeg selvfølgelig klar over, at ikke alle kommuner er ens, og det er godt at erfare, at I i din kommune har god mulighed for at levere kvalitet i hjælpemiddelformidlingen. Jeg har tidligere foreslået, at jeg kunne komme på besøg på din arbejdsplads og høre nærmere om, hvordan I arbejder med hjælpemiddelformidling hos jer. Mit tilbud stadig står ved magt og jeg vil glæde mig til at du kontakter mig, så vi kan lave en konkret aftale. Mvh Tina

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.