Hjem > Aktuelt > Nyheder > Ny MED-håndbog på KL's område

Ny MED-håndbog på KL's område

23. februar 2017
Den nye MED-håndbog på KL's område, ligger nu her på etf.fk i en elektronisk udgave. KL og Forhandlingsfællesskabet (som Sundhedskartellet indgår i) har revideret håndbogen i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015.

Den nye håndbog gælder fra 1. april 2015, og erstatter de to MED-håndbøger fra OK13:

  • MED-håndbogen – for Sundhedskartellet og KL
  • MED-håndbogen – for KTO og KL

Ergoterapeutforeningen har sendt den nye MED-Håndbog i bogform til de TR, TR-suppleanter for flere faggrupper og AMiR, der er registreret i Etf’s medlemssystem som ansatte i en kommune.

Er du TR, TR-suppleant for flere faggrupper eller AMiR på KL’s område, og modtager du ikke MED-håndbogen inden 27. februar 2017, kan du kontakte Lone Petersen på lp@etf.dk eller 53364936

​Du finder den nye MED-håndbog her

De væsentligste ændringer i MED-håndbogen
 

  • Hovedudvalgets kompetence er blevet justeret.
     
  • Det betyder blandt andet, at hovedudvalget nu har til opgave at tilpasse MED-strukturen /organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet i de situationer, hvor der sker en ændring i kommunens organisation og/eller ledelsesstruktur. Læs nærmere i bemærkningerne til § 9, stk. 2.
     
  • Lokale MED-aftaler påses kun på konkret foranledning. Der har været en praksis, hvor de centrale parter (Forhandlingsfællesskabet og KL) har påset de lokale MED-aftaler i forhold til, om de overholder MED-rammeaftalens indhold vedrørende organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Denne praksis er ophørt. Forhandlingsfællesskabet og KL er enige om, i stedet at påse MED-aftalerne på konkret foranledning med grundlag i § 22. Se bemærkningerne til § 22
     
  • Der er oprettet et nyt bilag 12, som er en tjekliste til:
     
    • Bilag 10: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal MED- aftale og
    • Bilag 11: Vejledning om fælles arbejdsmiljøorganisation mellem kommunen og selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. 
  • Der er indgået et nyt protokollat 9 om oplysninger ved brug af vikarer fra vikarbureauer.
    Heraf fremgår det bl.a. hvornår kommunen er forpligtet til at oplyse en TR, på anmodning fra denne, om hvilke kommunale overenskomster, lokalaftaler og kutymer, vikarbureauet skal overholde. Er TR uenig i hvilke overenskomster, lokalaftaler og kutymer, vikarbureauet skal overholde, kan der indledes lokale drøftelser herom. Læs mere i bilaget. 
     
  • Der er indsat en ny vejledningstekst vedr. selvejende institutioner til § 1 og i bilag 11.
    Parternes fælles vejledningstekst tydeliggør bl.a., hvordan selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen er omfattet af den lokale MED-aftale og hvordan institutionerne indgår i den samlede arbejdsmiljøorganisation i kommunen.

    Du finder den nye MED-håndbog her

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.