Hjem > Aktuelt > Nyheder > Kroppen går i overlevelsesmode, når vi bliver stressede

Kroppen går i overlevelsesmode, når vi bliver stressede

18. september 2017
I det seneste blad har Ergoterapeuten sat fokus på stress. Psykolog Lisa Nelholt er en af dem, som hjælper stressede ergoterapeuter med at vende tilbage til hverdagen. Hun oplever flere ting, som går igen, når ergoterapeuter bliver sygemeldt med stress. Blandt andet manglende rammer og en ledelse, som ikke er fuldt klar over ergoterapeuters kompetencer.
Stress
Ifølge Lisa Nelholt, psykolog hos Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, er du ikke sikret mod at blive ramt af stress, selvom du kender symptomerne og arbejder med dem i hverdagen. Når du bliver stresset går kroppen nemlig i overlevelsesmode, og så kan det være svært at se, at der er noget galt.

Af Cecilie Bay Nielsen

Det kan ske for os alle, at vi bliver ramt af stress. Uanset om vi har mange eller få ressourcer at gøre godt med, kan kravene i en travl hverdag blive så store, at vi ikke længere kan følge med. Det gælder også for ergoterapeuter, som ellers er gode til at hjælpe, når andre får stress og har helt styr på, at man skal være opmærksom på symptomer som hukommelsesbesvær og manglende tålmodighed. 

En af dem, som til dagligt rådgiver blandt andet ergoterapeuter, der er blevet sygemeldt med stress, er Lisa Nelholt, som er psykolog hos Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.

Ifølge Lisa Nelholt er du ikke sikret mod at blive ramt af stress, selvom du kender symptomerne og arbejder med dem i hverdagen. Når du bliver stresset går kroppen nemlig i overlevelsesmode, og så kan det være svært at se, at der er noget galt.

- Man kan sammenligne det med at flygte fra en farlig tiger. Når man flygter fra noget farligt, er det en del af overlevelsen at ignorere det, der forstyrrer. Man stopper altså ikke med at løbe væk fra tigeren for at mærke, om man har fået ondt i benene. Når man bliver stresset stopper man på samme måde heller ikke op og tænker over, hvordan man har det. Det kan man gøre når opgaverne er løst, siger hun.

En svag organisatorisk position

Når Lisa Nelholt rådgiver stressede ergoterapeuter og hjælper dem med at komme tilbage på arbejdet, oplever hun flere ting, der går igen, når årsagen til deres sygemelding skal findes.

Det har for eksempel betydning, at ergoterapeuter ofte har en svag organisatorisk position på arbejdspladsen. Det skyldes blandt andet, at der på mange arbejdspladser kun er få ergoterapeuter ansat. Samtidig er det langt fra altid, at man som ergoterapeut har en leder med samme uddannelse, og så vil det være andre fagkulturer, som sætter dagsordenen.

 - Hvis man har en leder, som ikke selv er ergoterapeut, og man måske er den eneste ergoterapeut på arbejdspladsen, kan man ende med at blive overladt til sig selv, fordi der ikke er styr på, hvilke kompetencer ergoterapeuter har. Og så er man ene om at holde fast i den ergoterapeutiske faglighed i det tværfaglige samarbejde med kollegerne, siger Lisa Nelholt og fortsætter:

- Det betyder samtidig, at der kan være manglende retningslinjer for ens arbejde og håndtering af opgaver. Det gør det svært at afgrænse arbejdsmængden, og så er det nemt at blive stresset.

Det er en stor opgave at være frontpersonale

Det spiller også en rolle, at ergoterapeuter som frontpersonale i sundhedsvæsenet har direkte kontakt med borgerne. Det betyder, at man kan blive nødt til at skuffe borgere, hvis de ikke kan få den hjælp, de ønsker, på grund af manglende ressourcer eller besparelser, som er blevet vedtaget højere oppe i systemet. Det er en følelsesmæssig hård opgave, når man må sige nej til patienter, man ellers gerne vil hjælpe.

- Generelt for sundhedsverdenen kan man sige, at der ofte er mange høje krav. Både fordi man som medarbejder stiller store krav til sig selv, men også fordi omverden stiller krav om en høj kvalitet. Men de høje krav til kvalitet kan ofte være i strid med de organisatoriske rammer, hvor beslutninger kommer højt oppe fra i systemet.

 - Så man skal kunne leve med, at man gør et godt stykke arbejde inden for de mulige rammer. Også selvom man måske gerne ville gøre mere, siger Lisa Nelholt.

Hav klare retningslinjer for arbejdet

Det kan være svært selv at se, hvornår travlhed på arbejdspladsen bliver en større belastning, end man har ressourcer til at klare. Men heldigvis er der flere forskellige ting, man kan gøre for at forebygge, at det hele pludseligt ramler sammen. For det første er det vigtigt med retningslinjer:

- Der skal være overensstemmelse mellem leder og medarbejder om mængden af opgaver, og det skal være tydeligt defineret, hvad opgaverne indebærer.  Samtidig er det også vigtigt at få sagt til chefen, hvis der er flere opgaver, end man har tid til. Bare fordi man er den eneste ergoterapeut på arbejdspladsen, betyder det ikke, at man skal løse alle opgaver alene, siger Lisa Nelholt.

Og de fleste udfordringer kan løses gennem en god dialog og vedholdenhed.  

 - Det er vigtigt at blive ved med at gå til ledelsen, hvis arbejdsmængden er for stor, så problemet kan blive løst. Det gælder om at holde fast i dialogen til problemet er løst. Men det betyder også, at man må gå på kompromis og acceptere, at der er nogle ting, som ikke kan lade sig gøre, siger Lisa Nelholt.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.