Hjem > Aktuelt > Nyheder > Formand og regionsformænd genvalgt til posterne

Formand og regionsformænd genvalgt til posterne

1. marts 2017
Ved opstillingsfristens udløb står det klart, at Tina Nør Langager fortsætter på posten som formand for Etf. De nuværende regionsformænd Anna-Marie Laustsen, Åse Munk Mortensen og Lisbeth krabbe Nielsen vil også være at finde på de politiske poster i Etf's regioner. Alle valg er foregået ved fredsvalg.

Fredsvalget betyder altså, at Tina Nør Langager fortsætter på posten som formand for Ergoterapeutforeningen i en 3-årig valgperiode.

Også Anna-Marie Laustsen, regionsformand i Syd, Åse Munk-Mortensen, regionsformand i Øst og Lisbeth Krabbe Nielsen, regionsformand i Midt-Nord fortsætter alle på de politiske poster for en 3-årig valgperiode.

Tina Nør Lanager siger: 

- Jeg har som formand været på valg ligesom de tre regionsformænd. Ved fristens udløb er vi genvalgt uden modkandidater til posterne. Vi takker for tilliden, som I medlemmer har vist os, og vi ser frem til at fortsætte det politiske samarbejde med næstformand Lotte Lagoni og hovedbestyrelsen.

Kampvalg til de fire poster i Hovedbestyrelsen

Der er kampvalg om de fire pladser til Etf's Hovedbestyrelse.

Valgperioden vil løbe mellem den 6. marts til den 30. marts kl. 23:59. Afstemningen vil foregå elektronisk og sker via mit.etf.dk. Hvis du har registreret din mailadresse korrekt på mit.etf.dk, vil du den 6. marts modtage en mail med en valgkode, du skal bruge for at stemme. Alt hvad du skal gøre er at logge på mit.etf.dk, og så vil du få muligheden for at stemme. 

Hvis du enten har registret en mailadresse, der ikke længere er aktiv, ikke er korrekt eller slet ingen mailadresse, vil du modtage et brev med din valgkode. Du skal fortsat logge ind på mit.etf.dk for at stemme. Vi vil opfordre dig til at tilføje eller rette din mailadresse, når du logger på mit.etf.dk

Du kan stemme på op til fire kandidater - én for hver plads i Hovedbestyrelsen, som er på valg.

Resultatet af afstemningen offentliggøres den 31. marts kl. 12:00.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.

Nyheder