Hjem > Aktuelt > Nyheder > #fmdk: Det Fælles Sundhedstelt åbnet med et brag

#fmdk: Det Fælles Sundhedstelt åbnet med et brag

15. juni 2017
Så er folkemødet for alvor i gang. Det fælles sundhedstelt, som Etf er en del af, afholdte åbningsdebat under overskriften: Tager dårlig sundhedsjournalistik livet af danskerne. Peter Qvortrup Geisling modererede debatten, hvor der blev gået hårdt til stålet.
Folkemødet 2017
Folkemøde: Det fælles sundhedstelt åbnet med et brag. Foto Jon Nordahl

Af Lasse Ægidius Qvist

Tager dårlig sundhedsjournalistik livet af danskerne? Det var temaet til den første debat i det fælles sundhedstelt på dette års folkemøde. Teltet var proppet til randen med engagerede tilhørere. På den ene side af scenen stod repræsentanter fra sundhedsvæsenet og aktører på sundhedsområdet, på den anden repræsentanter fra pressen. I midten af det hele stod så Peter Qvortrup Geisling, der skulle forsøge at holde det hele nogenlunde på sporet.

Læs også: Etf på Folkemødet

Og der blev da gået til stålet. Indledningsvist fik Søren Brostrøm, der er direktør i Sundhedsstyrelsen, ordet. Han mener, at vi i Danmark står overfor en kæmpe national krise, når det kommer til sundhedsjournalistikken, som ifølge ham koster menneskeliv. Som eksempel nævnte han spørgsmålet om HPV-vaccinen, hvor Simon Andersen, der er nyhedschef på Radio24Syv, er decideret bekymret over at høre de ord komme ud af Søren Brostrøms mund. Faktisk synes han, det var helt absurd. Simon Andersen mener, at vi i stedet skal kigge på, om det er et rigidt sundhedsvæsen, der tager livet af danskerne.

Leif Vestergaard Pedersen, der er direktør i Kræftens Bekæmpelse, mener at sundhedsstoffet bærer præg af, at det er ubalanceret, og at der optræder for mange kilder, der ikke er eksperter på det område, de udtaler sig om. BT’s chefredaktør, Jens Grund, mener, at debatten er forældet, og at vi hellere skal bruge vores tid på at snakke om, hvordan vi når ud til alle dem, der har mistet tiltroen til både systemet og medierne.

Så var fronterne ligesom trukket op. Heldigvis var tonen god og humoristisk, og debatten var konstruktiv. Udover Søren Brostrøm, Leif Vestergaard Pedersen, Simon Andersen og Jens Grund deltog også Marianne Uldall, der er pressechef på Rigshospitalet, Lars Igum Rasmussen, der er sundhedsredaktør på Politiken og Poul Madsen, der er chefredaktør på Ekstrabladet.

Sundhedsområdet er godt repræsenteret på årets Folkemøde. Ifølge en opgørelse Altinget har lavet, er der intet mindre end 700 sundhedsrelaterede arrangementer på Folkemødet.

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.