Hjem > Aktuelt > Nyheder > Etf's 10 anbefalinger på hjælpemiddelområdet

Etf's 10 anbefalinger på hjælpemiddelområdet

15. maj 2018
Ergoterapeutforeningen har netop lanceret 10 anbefalinger på hjælpemiddelområdet. Det sker i forbindelse med Health & Rehab Messen 2018. Du finder anbefalingerne her.

Anbefalingerne, der - foruden at henvende sig til ergoterapeuter - også henvender sig til kommunale chefer, beslutningstagere og andre interessenter, beskriver bl.a. hvorledes - det rette -hjælpemiddel gør en forskel for borgeren med funktionsnedsættelse, og hvordan ergoterapeuter har de rette kompetencer til at varetage denne opgave.

- For mange mennesker med funktionsnedsættelse, kan hjælpemidler være nødvendige for at få hverdagen til at fungere. Et hjælpemiddel skal kompensere for en funktionsnedsættelse og samtidig være mindst mulig indgribende i den enkeltes liv. Borgeren kender sin udfordring, men er sjældent ekspert i, hvilken løsning, der skal til. Derfor kræver hjælpemiddelformidling tæt samarbejde mellem borgeren og den fagprofessionelle og inkluderer individuel vurdering, tilpasning, træning i brug og ikke mindst opfølgning. Den opgave har ergoterapeuterne faglig viden til at løfte, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, i anbefalingernes forord. 

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.