Hjem > Aktuelt > Nyheder > Dokumentationskrav svækker offentlige ledere

Dokumentationskrav svækker offentlige ledere

23. november 2017
Næsten hver anden leder i det offentlige oplever ifølge en ny, stor undersøgelse, at dokumentationskrav begrænser deres muligheder for at opnå resultater.
Dokumentaionskrav
Hele 46 procent af lederne i den offentlige sektor oplever, at dokumentationsprocedurer begrænser deres muligheder for at opnå resultater med deres enhed. Foto: Colourbox

Hele 46 procent af lederne i den offentlige sektor oplever, at dokumentationsprocedurer begrænser deres muligheder for at opnå resultater med deres enhed. Det viser en ny undersøgelse fra regeringens Ledelseskommission baseret på svar fra ca. 1.800 ledere i det offentlige fra alle ledelsesniveauer. Undersøgelsen skal være med til at danne grundlæg for de anbefalinger til bedre offentlig ledelse, som kommissionen kommer med her til årsskiftet.

Kommissionens formand, Allan Søgaard Larsen, udtalte i gåri pressen, at der er et stort behov for at få kigget på kravene til dokumentation; der skal skæres ned på ”styringsregimet”, som han kalder det. Han pointerer, at vi skal væk fra at måle på det samme i alle kommuner og regioner, og vi skal væk fra at sammenligne uens størrelser; skolen i Ishøj skal ikke måles på det samme som skolen i Birkerød.

Det er en konklusion Hovedorganisationen FTF tilslutter sig. Formand for FTF, Bente Sorgenfrey udtaler i den forbindelse: 

- Tallene fastslår et problem, som vi desværre alt for længe har kendt til: At både ledere og medarbejdere i den offentlige sektor bruger for meget af deres arbejdstid på meningsløs dokumentation, der tager tid fra kerneopgaven. Der er et stort behov for at drosle ned på den centrale styring til fordel for styring og ledelse ud fra lokale vilkår og behov.

Bente Sorgenfrey finder det derfor positivt, at Ledelseskommissionen sætter fokus på problemet. Hun understreger, at dokumentationen af arbejdet i den offentlige sektor skal tilføre værdi til det faglige arbejde med kerneopgaven, så den kan løses med den ønskede effekt for borgeren.

Læs hele nyheden om undersøgelsen og rapporten på FTF's hjemmeside

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.