Hjem > Aktuelt > Nyheder > De vil bryde tabu om stress

De vil bryde tabu om stress

12. juni 2017
I det nye nummer af Ergoterapeuten fortæller tre ergoterapeuter, hvordan de mistede kontrollen over deres arbejdsliv og gik ned med stress. Og lederen af en kommunal arbejdsplads i Østjylland undrer sig over, at den ergoterapeutiske tankegang ikke fylder mere i debatten om, hvordan vi undgår stress.
Louise Laursen er en af tre ergoterapeuter, der fortæller deres historier om stress i det nye nummer af Ergoterapeuten
Louise Laursen er en af tre ergoterapeuter, der fortæller deres historier om stress i det nye nummer af Ergoterapeuten. Foto: Sara Galbiati

Af Morten Bruun

I Østjylland vidste Lise Knygberg Jørgensen inderst inde godt, at hendes hjerne kørte i overgear. Og den østjyske ergoterapeut registrerede da også, at hendes ben og fingre begyndte at snurre og sove. Men hun lukkede øjnene og ignorerede de ellers soleklare symptomer på, at noget var helt galt.

På Østsjælland overså Louise Laursen også faresignalerne, da hun over en lang periode var plaget af daglige smerter i maven, havde problemer med at huske og begyndte at lave fejl, hun normalt ikke begår.

Og på Fyn lyttede Eva Björg Kristjansdottir ikke til hverken krop eller omgivelser, før hendes puls nåede 220 og hendes arbejde var blevet ’ren brandslukning’, som hun siger.

I alle tre tilfælde var der tale om stress, der udviklede sig til sygemeldinger. I alle tre tilfælde fik ergoterapeuterne i samarbejde med arbejdspladsen lavet en plan for, hvordan de bedst muligt vendte tilbage til deres job igen. Og alle tre fortæller de nu deres historie i håb om at bryde med det tabu, der stadig omgærder stress.

Lise Knygberg Jørgensen, Louise Laursen og Eva Björg Kristjansdottir er nemlig ikke de eneste, der har taget turen. Stadigt flere må sygemeldes på grund af arbejdsrelateret stress, og det sker ikke mindst for ansatte i omsorgssektoren:

- Det hænger i høj grad sammen med, at ergoterapeuten, fysioterapeuten, socialrådgiveren, sosu-hjælperen og alle de andre har et arbejde, der er præget af borgerkontakt – og dermed høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Og vi ved, at de kan reagere med dårlig samvittighed og følelse af utilstrækkelighed, når de oplever, at de ikke kan give borgerne den nødvendige hjælp. Og det gør de, fordi de arbejder i organisationer, hvor rammerne ofte kan skifte, og hvor målstyring kan have en negativ effekt på arbejdspladsen, siger psykolog og ph.d Malene Friis Andersen i det nye nummer af Ergoterapeuten.

Her sættes der fokus på arbejdsrelateret stress, og Line Folsgaard Petersen, der er leder af Visitationsenheden i Randers og tidligere stod i spidsen for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus, fortæller, at hun også har hæftet sig ved, at hendes medarbejdere tilhører en særlig risikogruppe:

- Jeg har ofte tænkt på, at det må være et paradoks for en ergoterapeut at blive ramt af stress, for det jeg har oplevet både her og i min tidligere stilling er, at ergoterapeuter, som kollegaer, er rigtig gode til at støtte den stressramte. De udsætter sådan set deres ergoterapeutiske kollega for ergoterapi, eller i hvert fald en ergoterapeutisk tankegang, som støtter og puffer lige til grænsen. Det er faktisk en rehabiliterende tilgang, når den er bedst. Hvis den tanke tænkes til ende, kan det på sin vis undre, at professionen ikke fylder mere i både debatten og indsatsen i forhold til stress, siger Line Folsgaard Petersen.

Læs mere

Tilføj en kommentar

To prevent automated spam submissions leave this field empty.
Opdater Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Indtast bogstaverne, som du ser i billedet. Hvis du ikke kan læse dem, kan du generere et nyt billede ved at trykke på ikonet til venstre for billedet. Der er ikke forskel på store og små bogstaver.