OK18 TR-møde - DR, Region Syd den 22. maj 2018

Ergoterapeutforeningen inviterer til TR-møde, for TR ansat på det regionale område - Region Syd. Emnet for mødet er OK18 - det generelle og specielle forlig på det regionale område. Tilmeld dig i tide og senest 14. maj kl.12.00
Tirsdag 22. maj 2018
13.00
Fredericia Idrætscenter
Vestre Ringvej 100
7000 Fredericia

 

Som afslutning på OK18 forhandlingerne, inviterer Ergoterapeutforeningen til møder for TR ansat på det regionale og kommunale område.

Der holdes et møde i hver region, hvor formiddagens møde er for TR på det kommunale område og eftermiddagens møde er for TR på det regionale område

Formiddag:

For TR på det kommunale område.

Eftermiddag:

For TR på det regionale område.

 

Ønsker du at deltage i frokosten kl. 12.00-13.00, skal du tilmelde dig i forbindelse med din tilmelding. Dette gælder uanset om du deltager i formiddagens eller eftermiddagens møde.

 

Program for det samlede TR-møde

Der vil være brød, kaffe/the fra kl. 9.30-10.00 for formiddagens deltagere.

 

kl. 10.00 - 12.00 - Præsentation af OK18 forliget - det kommunale 

Gennemgang af både det generelle og specielle forlig på det kommunale område. Betydningen af høj stemmeprocent - og TR's rolle i den sammenhæng. 

Oplæg og svar på spørgsmål fra TR v./Forhandlingschef Dorthe Julie Kofoed

 

kl. 12.00 - 13.00 Frokost

 

kl. 13.00 - 15.00 - Præsentation af OK18 forliget - det regionale 

Gennemgang af både det generelle og specielle forlig på det regionale område. Betydningen af høj stemmeprocent - og TR's rolle i den sammenhæng. 

Oplæg og svar på spørgsmål fra TR v./ Forhandlingschef Dorthe Julie Kofoed

 

Regionsformand Anna-Marie Laustsen deltager også på mødet.

 

Nød til at prioritere mellem SHK-stormøde og Etf's regionale TR-møde?

Har du ikke mulighed for at deltage i både SHK TR-stormødet den 17. maj og Etf's regionale TR-møde, kan beskrivelsen af indholdet af møderne måske hjælpe dig til en prioritering:

SHK TR-stormødet vil have fokus på en samlet præsentation af de generelle og specielle forlig på tværs af grupperne i Sundhedskartellet. For den del af mødet, hvor Etf mødes med egne TR, vil Etf præsentere resultatet af forliget på det kommunale og regionale område, ud fra et Etf-perspektiv.  

På Etf's regionale TR-møde, bliver der lejlighed til at gå i dybden med det generelle og specielle forlig, enten på det kommunale eller regionale område alt efter, hvilket område du er ansat på. 

 

 Målgruppe

  • FTR
  • TR og TR for flere faggrupper
  • TR-suppleanter for flere faggrupper, hvis TR ikke er ergoterapeut

ansat på det regionale område. 

Er du TR-suppleant med selvstændige TR-opgaver, giver Etf dig mulighed for at deltage sammen med TR. Men spørg først din leder om du kan få tjenestefri med løn for at deltage på mødet.

Er du TR-suppleant (kun for ergoterapeuter), kan du deltage, hvis din TR er forhindret.

 

Udgifter ifm med mødet
Etf dækker udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport. 

 

Husk at søge tjenestefri med løn

Et TR-møde er et internt Etf-møde.

Har din leder brug for dokumentation for at der er et møde, kan du printe denne side ud og give den til lederen.

Ifølge MED-aftalen §15 stk. 1 (§16 stk 1 i København og Frederiksberg) gives TR, efter ”anmodning om tjenestefri med løn”, den nødvendige tjenestefrihed for at deltage på møder for TR, som den forhandlingsberettigede organisation arrangerer.