KURSUSANNONCE: Sensory Profile adolescent/adult - København - Modul 1 & 2

Sensory Profile adolescent/adult er et valideret, standardiseret og struktureret interview-redskab til at afdække sansebearbejdningsmønstre. Kan bruges til alle målgrupper. Kurset henvender sig til ergo- og fysioterapeuter der arbejder med unge fra 11 år og voksne / ældre.
Torsdag 15. marts 2018
09.00
Østerbrohuset
Århusgade 103
2100 København Ø

 

Det sensoriske nervesystem er i konstant brug ved at opfatte og bearbejde sansninger fra omgivelser og inde fra kroppen. Dette foregår primært ubevidst, men med viden fra Sensory Profile får vi bevidstgjort dele af denne sansebearbejdning og hvordan det påvirker vores adfærd. Vi bruger alle vores sanser, men vi gør det på forskellig vis. Dermed får vi forskellige profiler. Ved at kende et menneskes profil, får vi øget forståelse for dennes trivsel og adfærd og kan dermed komme med konkrete interventionsforslag.

Redskabet består af et spørgeskema med udgangspunkt i personens hverdag og der skabes viden om sammenhængen mellem personens sensoriske bearbejdningsmønstre og adfærd. Redskabet er udviklet af ergoterapeut Winnie Dunn og ergoterapeut Catana Brown.

Redskabet egner sig til alle mennesker, idet alle mennesker konstant sansebearbejder. Sensory Profile adolescent/adult kan bruges fra 11 år og op, men det er også muligt at bruge spørgeskemaer fra yngre målgrupper i kombination. Kurset kan rumme forskellige målgrupper så som: psykiatri, autisme,  spiseforstyrrelser, fysiske funktionsnedsættelser, demens eller inden for arbejdsmiljø, for bare at nævne nogle få. Det er også interessant for dig som terapeut at kende din egen profil både professionelt og privat.

Af hensyn til udbyttet af kurset forudsættes det, at kursisten har adgang til testmaterialet (skemaer og manual).
Det forhandles af Pearson Assessment i Danmark. Det kræver autorisation som ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog at købes redskabet. Hvis du er på en arbejdsplads med flere terapeuter, er der kun brug for ét sæt af testmaterialet.

Modul 1 (2 dage) har fokus på at lære at bruge redskabet og teorien bag:

  • Sanseintegration og sansebearbejdning, herunder modulation.
  • Model of Sensory Processing. Modellen som Sensory Profile bygger på.
  • Teorien er vigtig for at forstå og anvende redskabet.
  • Opbygningen af redskabet Sensory Profile.
  • Vi veksler mellem teori og praksis. Der vil være praksiseksempler og case.
  • Lav profilen på dig selv.
  • Tolkning og analyse af profilen til anvendelse i interventionen.

Modul 2 (2 dage) har fokus på intervention og kommunikation af Sensory Profile:

  • Jeres erfaringer med brugen af Sensory Profile.
  • Interventionsstrategier.
  • Casearbejde med fokus på intervention med konkrete løsningsforslag.
  • Kommunikation af Sensory Profile, til den profilen er lavet på, tværfagligt samt skriftlig kommunikation af profilen.
  • Vi veksler mellem teori, praksis, spørgsmål, øve-opgaver og opsamling i plenum

Pris og tilmelding

Kurset koster kr. 6.800,- for begge moduler (i alt 4 dage) incl. ét test spørgeskema som kursisten udfylder på sig selv, mappe med undervisningsmateriale og forplejning.

Der udstedes kursusbevis.

Tilmelding sker ved mail til Solveig Maria Radut på: sr@deviva.dk

Du er automatisk tilmeldt modul 2 den 12. - 13. april 2018, når du tilmelder dig modul 1.

Betaling

Ønskes betaling med EAN nr. oplyses dette ved tilmelding sammen med arbejdspladsens navn og adresse.
Du er først tilmeldt kurset, når din betaling er registreret.
Betaling på anden vis, foregår ved faktura med betalingsoplysninger.

Kontaktperson

Ved spørgsmål kontaktes ergoterapeut Solveig Maria Radut
Mail: sr@deviva.dk
Tlf. 30 40 55 55