KPPE - pitch-springboard: Få kompetent sparring til din virksomhed eller forretningsidé (workshop)

Ergoterapeutforeningen tilbyder i samarbejde med CONNECT Denmark en enestående mulighed for at få kompetent sparring til din virksomheds udfordringer og planer for fremtiden.
Tirsdag 26. september 2017
10.00
Ergoterapeutforeningen - Snoreloftet
Nørre Voldgade 90
1358 København K

 

Hvad handler arrangementet om

Pitch-Springboard er en enestående mulighed for at få kompetent sparring til din virksomheds udfordringer og planer for fremtiden fra et panel bestående af erfarne erhvervsfolk fra CONNECT Denmarks netværk.

Sparringen målrettes de områder, som du/den enkelte virksomhed selv vælger - og tilpasses specifikt virksomhedens udviklingsstadie, behov og ønsker.

Sparringen kan eksempelvis være målrettet: forretningsmodel, markedsføring, salg, partnerskaber, kunder, strategi eller finansiering.

Der afsættes én time pr. deltager, som hver får 10 min. til at præsentere sit valgte områder, og som herefter modtager 50 min's konstruktiv feedback og sparring herpå.

 

Deltagerantal og forudsætninger

Der er et begænset antal pladser. Du skal være medlem af Etf og KPPE, ellers ingen forudsætninger for at deltage.

 

Tilmelding og pris

Picth-Springboard er gratis og deltagerpladserne fordeles efter "først-til-mølle" princippet.

Når vi har modtaget din tilmelding, vil du modtage yderligere information samt materiale til brug for din forberedelse.

 

Sted

Ergoterapeutforeningen, Snoreloftet, Nørre Voldgade 90, Baghuset, 1358 København K

 

Kontaktpersoner

Har du spørgsmål til Pitch-Springboard dagen er du meget velkommen til at kontakte:

  • Ergoterapeutforeningen, Forhandlingskonsulent Ulla Kjelgaard, dir. tlf.: 5336 4935, mail: uk@etf.dk
  • CONNECT Denmark, netværkschef André Elm, dir. tlf.: 2960 6096, mail: andre@connectdenmark.com

 

Program

Detaljeret program følger, når vi kender det nøjagtige deltagerantal.