EFS Geriatri og Gerontologi om kunsten i at sætte mål, den 29. august i Aarhus

Vi sætter mål i rehabiliteringsforløb, men praksis viser, at det ikke altid er særlig let. Derfor indbyder vi i Ergoterapifagligt Selskab for Geriatri og Gerontologi og Dansk Selskab for Fysioterapi i Gerontologi og Geriatri til temaeftermiddage med fokus på målsætning i rehabilitering i en geriatrisk hverdag.
Tirsdag 29. august 2017
14.00
Akuttilbud og Rehabilitering Vikærgården
Hvidkildevej 1
8240 Risskov

Temaer:

  • Den internationale forskning omkring målsætning i rehabiliteringsforløb
  • Borgere/patienters refleksioner om mål
  • Hvis mål sætter vi, hvordan og hvorfor?
  • Har pårørende en rolle i målsætning?
  • Giver det mening at sætte mål med alle borgere?
  • Hvilken rolle spiller motivation, og hvordan arbejder vi med det?
  • Hvilke etiske dilemmaer oplever vi i forbindelse med målsætning?


Oplægsholder og facilitator er Merete Tonnesen, fra DEFACTUM på MarselisborgCentret.
Merete er antropolog og har lavet observationer og interviews omkring målsætning i hverdagsrehabilitering, på lænderyg-hold, på Sano centre og i forløb for personer med senhjerneskade i en dansk kommune. 

Program:           

kl. 13.30-13.55: ankomst og kaffe/te, lidt til den søde og sunde tand.
kl. 13.55: Velkomst v/ de faglige selskaber
kl. 14.00: Kunsten at sætte mål v/ Merete Tonnesen, DEFACTUM
kl. 16.00: Lidt til at stille sulten
kl. 16.30: Kunsten at sætte mål v/Merete Tonnesen - fortsat
kl. 17.30: Afslutning

Temaeftermiddagene henvender sig til fysioterapeuter og ergoterapeuter, der arbejder indenfor det geriatriske/gerontologiske område. Deltagelse forudsætter at man er medlem af enten Etf eller DF.

Pris for medlemmer af enten EFS Geriatri og Gerontologi eller Dansk Selskab for Fysioterapi i Geriatri og Gerontologi: 250 kr

Pris for ikke-medlemmer: 650 kr.

Tilmelding for fysioterapeuter foregår via www.gerontofys.dk.

Kontaktpersoner:
Fysioterapeut Line Krogh Elmer line.krogh@mail.dk,
Ergoterapeut Anne Henckel Johansen annehenckeljohansen@gmail.com

Dette arrangement finder også sted den 30. august 2017 i Ringsted - Tilmelding sker seperat.